OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

#mitrybners

Mød Mia. Nyuddannet administrativ medarbejder fra Rybners Handelsskole 

Derfor gik jeg på Rybners Handelsskole

Det var som sådan ikke det, jeg ville eller skulle

Jeg ansøgte egentlig bare som piccoline og fik så tilbudt en elevplads.

Så tænkte jeg, at det kunne jeg lige så godt. Jeg skulle ellers have haft sabbatår, men jeg tænkte, at det kunne jeg sagtens.

Jeg kastede mig lidt ud i det, uden rigtigt at vide hvad jeg gik ind til. Men det overraskede rigtig positivt, og det har været skide godt! Jeg er så glad for det.

Jeg kastede mig lidt ud i det, uden rigtigt at vide hvad jeg gik ind til. Men det overraskede rigtig positivt, og det har været skide godt! Jeg er så glad for det.

Mia, nyuddannet administrativ medarbejder fra Rybners Handelsskole 

Det bedste er

Det bedste er erfaringen.

Det kom så meget bag på mig at finde ud af, hvordan en virksomhed fungerer, hvordan man skriver med kunderne, kommunikationen og hvordan man arbejder på en rigtig arbejdsplads.

Jeg kom direkte fra gymnasiet, så jeg havde ikke prøvet noget lignende før.

Det var sindssygt overraskende hvor meget erfaring, jeg har fået med.

Det mest interessante er

Nok mest det med at man kan koble de ting man laver, til hvordan man egentlig bruger dem ved en virksomhed.

Altså fra at du sidder på et skoleophold og lærer om en model, til at du lige pludselig skal bruge den i virkeligheden.

Det er vildt interessant, at man får lov til at bruge teorien i praksis, i stedet for at sidde og lære om teorien i tre år, men man måske ikke får lov til at bruge den.

Det er bare vildt spændende rent faktisk at arbejde med det fremfor at sidde og lære det.

Hvilke overvejelser skal man gøre sig, før man starter på uddannelsen?

Hvis man ikke har prøvet det før, skal man være klar på et kulturchok. I hvert fald i starten.

Hvis jeg havde fået det at vide, så havde jeg måske tøvet lidt, da jeg ikke lige var klar på, at det var det, der skulle ske.

Jeg tror måske ikke, man skal overveje det så meget, man skal bare gøre det.

Det er virkelig god læring at få med, at man kan sige, at man har en arbejdsplads, hvor man kan lide at være. Det er jo perfekt.

Hvad er dine tanker om fremtiden?

Jeg havde egentlig fået tilbudt at blive ved min elevplads, men jeg valgte selv at stoppe, og så skal jeg forhåbentlig studere videre på universitet.

Men bare det at man ved hvordan en virksomhed fungerer, så kan jeg sige i fremtiden, når jeg skal ud at arbejde et andet sted, at jeg har erfaringen.

Så jeg tror bare måske, at jeg er lidt mere klar på at springe ud i noget nyt og bare prøve, fordi i sidste ende ved man, at man lærer det med tiden.

En del af den digitale fremtid

Rybners Handelsskole har et digitalt fokus og giver dig viden om og lyst til at blive en del af en digital fremtid. Al læring tager afsæt i virkelige cases. Det giver spændende og relevant undervisning, at lærerne kender hverdagen i de virksomheder, der også er din og dine klassekammeraters arbejdspladser. 

På Rybners Handelsskole er der plads til store ambitioner. Du kan tage en række ekspertfag, hvor du opsamler ESTC point og går til eksamen på akademiniveau. Rybners Handelsskole er en del af erhvervslivet.

Derfor skal du vælge Rybners Handelsskole

  • Du tager en uddannelse, der er tæt på virkeligheden og erhvervslivet
  • Du får kompetencer og viden, der gør dig til en del af den digitale fremtid
  • Du får mere ansvar og sjovere opgaver med viden på ekspertniveau

Læs mere om Rybners Handelsskole

keyboard_arrow_up