Sammenholdet i klassen er det bedst ved HF. Nogle i klassen er gode til Engelsk, nogle er gode til Dansk og nogle er gode til Matematik. Du har altid én, du kan spørge om hjælp.
Forskelligheden gør vores sammenhold stærkt. Vi er fx ikke alle i samme aldersgruppe, som man er på andre skoler. Den yngste er 17 år og den ældste er 23 år.
Men vores forskellige aldre og personligheder er kun en fordel. Vi er gode til at fortælle hinanden, hvordan vi har det. Ingen skal føle sig udenfor.
Hvad skal du overveje før, du vælger HF?
Uddannelsen tager kun to år, så der er selvfølgelig nogle fag, man ikke får på så højt et niveau, som på fx det almene gymnasium. Men HF åbner mange døre, og lærerne og vejlederne er gode til at guide en på rette vej.
I det hele taget er det nemt at tale med lærerne på HF. Du kan altid gå til dem, og de lytter og interesserer sig for dig.
Jeg er kommet i en meget sjov klasse. Vi griner altid. Det sker tit at en fra klassen siger noget sjovt, som får hele klassen til at skraldgrine.
Vores lærere er faktisk også ret sjove. Jeg kan glæde mig til at have undervisning med en lærer, fordi jeg ved at så bliver det en sjov og lærerig time.
Rybners HF er en gymnasial uddannelse, der er tæt på virkeligheden og det lokale erhvervsliv. Der er et klart fagligt mål, og du kan tydeligt få øje på fremtidens muligheder og job.
Har du ikke et tydeligt mål fra en start, bliver du hjulpet til at finde vejen til det, du gerne vil. Der er plads til forskellighed på Rybners HF, og det er et rart sted at være.