Vi har et godt fællesskab på tværs af klasserne. Inden du vælger studieretning, kommer du i en grundforløbsklasse. Du får altså to klasser i din tid på STX. Det gør at du kommer til at kende mange forskellige mennesker, hvilket blandt andet gør festerne og cafeerne super fede. På STX er der også flere piger end drenge - det er ikke helt skidt.
Hvis du overvejer at søge ind på STX, så tag først en snak med din folkeskolelærer eller vejleder. De har et godt blik for hvad det kræver at gå på det almene gymnasium og om det er noget for dig.
Men ellers vil jeg sige, at du skal vælge STX, hvis du, som mig, gerne vil holde alle døre åbne. STX gør dig klar til fremtiden.
Festerne. Festerne er sjove. Lyset er dæmpet. Musikken spiller. Du kan danse eller sidde og snakke og få en øl. Af og til kommer der også nogle fede kunstnere, som spiller sange, alle kan synge med på.
Festerne er fede, fordi du på STX kommer til at kende så mange mennesker. Du får et frisk og nyt socialt miljø.
Rybners Almene Gymnasium (STX) er et levende sted med mange aktiviteter og et godt studiemiljø. Det er også et seriøst sted med fokus på høj faglighed og talentudvikling inden for både det naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige område.
Du skal vælge STX, hvis du har en bred faglig interesse og både kan lide naturvidenskab, samfundsfag, sprog og kunstneriske fag. Med STX får du faglig fordybelse samtidig med, at du bliver alment dannet.
Hør hvad der fik andre til at vælge Rybners Tekniske Gymnasium? Find inspiration i deres valg. Træf dit eget.