De nye fag er det bedste ved HHX. Du arbejder med nutidige cases. Du kan snakke med dine forældre om et emne under aftensmaden og dagen efter tager din lærer emnet op i undervisningen. Det er fedt.
Den undervisning du får på HHX er tæt på virkeligheden. Teorien du lærer, bruger du i praksis.
Det skal du overveje, før du vælger HHX?
Det er en god ide at have en matematisk tankegang, men en ideel HHX-elev behøver ikke scorer 12taller i Matematik. Du skal se på, hvad du interesserer dig for og så vælge din uddannelse. En gymnasieuddannelse er hård at komme igennem, hvis du kun har et fag, du bryder dig om.
Sammenholdet i klassen er helt specielt. Jeg husker vores studietur til København, som noget af det sjoveste.
Vi var lige startet i vores studieretningsklasse og på turen lærte vi hinanden at kende. Den tur var vigtig for det gode fællesskab, vi har i klassen.
Du er SÅ klar til noget nyt. Klar til helt nye fag på skemaet og ny viden i bagagen. På Rybners HHX får du viden, der kan omsættes til kompetencer, og som er relevante for dit liv og det samfund, som du er en del af.
Handel, økonomi, politik og sprog er afgørende for at forstå verden og de mekanismer, der former fremtiden. Rybners HHX er tæt på virkeligheden, og uddannelsen giver dig konkrete kompetencer og indsigt.
Hør hvad der fik andre til at vælge Rybners Tekniske Gymnasium? Find inspiration i deres valg. Træf dit eget.