OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

Kenny er Danmarks bedste flisemurerlærling

20.01.2020

Kenny Bech Bruun, som uddanner sig til murer på Teknisk Skole, blev i weekenden kåret til Danmarks bedste flisemurer ved DM i Skills 2020. Det er tredje år i træk at en elev fra Rybners vinder et danmarksmesterskab ved Skills.

Kenny Bech Bruun fik overrakt prisen af Danmarks statsminister Mette Frederiksen. Foto: Per DaugaardKenny Bech Bruun fik overrakt prisen af Danmarks statsminister Mette Frederiksen. Foto: Per Daugaard

Statsminister Mette Fredriksen overrakte ham prisen ved en ceremoni i Bella Centret i København. Herefter blev han hyldet sammen med alle de andre DM i Skills-vindere.  

Kenny Bech Bruun er ved at uddanne sig til murer på Rybners Tekniske Skole, og han er i lære hos Murerfirmaet Axel Poulsen A/S i Vejen.

Rybners sendte i år fire elever til DM i Skills. Kristian, Kenny, Jeppe og Dino havde for at kvalificere sig vundet regionsmesterskabet i Sydjylland for henholdsvis elektrikere, flisemurer, tømrer og personvognsmekanikere.

Det er tredje år i træk at en elev fra Rybners Tekniske Skole bliver danmarksmester ved Skills. Sidste år blev Anton Schnoor Riber udnævnt til Danmarks bedste smedelærling og året før vandt bygningsmalerlærling Nadja Lykke Andersen danmarksmesterskabet i hendes håndværk. 

Tilbage

keyboard_arrow_up