Super tilfredsstillende: International producent af rengøringskøretøjer roser Rybners Full Service
28.11.2023
Bucher Municipal fik rådgivning, administrativ bistand og et skræddersyet konflikthåndteringskursus takket være Full Service-aftale med Rybners. Virksomheden er yderst tilfredse med samarbejdet.
Bucher Municipal er en verdensledende producent af køretøjer til rengøring af veje, kloakker, snerydning og affaldshåndtering. Virksomheden har på verdensplan over 2000 medarbejdere og for at sikre at de får den rette opkvalificering, har virksomheden indgået en Full Service-aftale med Rybners.
Senest har en række af virksomhedens medarbejdere været på kursus i konflikthåndtering:
- Vores samarbejde med Rybners er utroligt givende. Underviseren kontaktede mig i god tid inden kurset og, vi fik talt igennem, hvad kurset indeholder og hvilke ting vi ønskede at arbejde med ifølge vores årlige arbejdsmiljødrøftelse, fortæller Maibritt Kringel, Head of QHSE & Sustainability hos Bucher Municipal.
Hun er begejstret for kursets fokuserede indhold:
- Undervisningen tog udgangspunkt i både teoretiske opgaver og situationer fra vores dagligdag, og vi fik faktisk løst flere ting med værktøjer fra kurset. Måden indholdet blev formidlet på og inddragelsen af kursusdeltagerne passede virkelig godt til os. Mange kursusdeltagere har en fysisk arbejdsdag, så mængden af teori og praksis var godt sat sammen.
Maibritt Kringel er også yderst tilfreds med den Full Service-aftale som Bucher Municipal har indgået med Rybners. Her sørger Rybners for alt fra tilmelding af medarbejdere og indkaldelse til kurserne, til ansøgning og hjemtagelser af offentlige midler, kompetencefonde og diverse puljer:
- Tilmelding og alt det administrative er nemt at håndtere og gør uddannelsesforløbet super tilfredsstillende.
Full Service
Få rådgivning og administrativ bistand, når virksomheden skal på kursus.
Nyhedsbrev
Få nyt om studielivet på vores ungdomsuddannelser og information om uddannelsesvalg.