OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

  • Teknisk Skole

  • Ny mesterlære 

    Lærer du bedst med hænderne? Hvis du selv kan finde en læreplads, har du mulighed for at tage grundforløbet i Ny mesterlære. Det vil sige, at du bliver ansat i virksomheden og lærer, hvad du har brug for i virksomheden i stedet for at gå i skole. 

    Ny mesterlære er en praktisk vej til at få en erhvervsuddannelse 

    Du begynder uddannelsen med at blive oplært i et fag på en arbejdsplads i stedet for at gå på skole. Den grundlæggende praktiske oplæring træder i stedet for skoleundervisningen på grundforløbet. 

    Der kan dog være enkelte ting, som fx grundfag og certifikater (overgangskrav), som du skal lære på skolen.

    Du opnår samme niveau som dem, der tager grundforløbet på skolen, og du skal løse en opgave for at afslutte Ny mesterlære.

    Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at være i Ny mesterlære på VVS-energiuddannelsen og elektrikeruddannelsen. 

    Du skal selv finde en læreplads 

    For at komme i gang med Ny mesterlære skal du selv finde en læreplads. Du skal have en skriftlig uddannelsesaftale med en virksomhed eller en mester om at komme i Ny mesterlære. 

    Derefter kan du kontakte Rybners Tekniske Skole. Vi laver en uddannelsesplan for hele året sammen med dig og din mester. Planen beskriver, hvad du skal lære både praktisk og teoretisk. Der kan indgå perioder på skole, men det vil være kortere forløb. Hovedvægten ligger på praktisk arbejde i virksomheden.

    Du vil få en kontaktlærer på skolen. Kontaktlæreren kan støtte både dig og mester undervejs i den praktiske oplæringstid.

     

    Godkendt til hovedforløbet

    Når det første års praktiske oplæring er ved at være slut, bliver du kompetencevurderet. Det vil sige, at skolen og mester skal vurdere, om du er ved at være klar til at starte på uddannelsens hovedforløb.

    Du skal blandt andet løse en praktisk opgave, som indgår med stor vægt i vurderingen. Men du skal også opfylde de øvrige adgangskrav, der er til uddannelsens hovedforløb, dvs. at du skal have taget de nødvendige certifikater og fag, der er krav om.

    Hvis din viden er ok, får du et bevis fra skolen på, at du er godkendt til at gå videre med hovedforløbet.

    Hvis du ikke biver godkendt til hovedforløbet

    Bliver du ikke godkendt, justerer man din uddannelsesplan og planlægger, hvordan du alligevel kan komme videre med din uddannelse. Fx kan du få forlænget den første skoleperiode i hovedforløbet, så du kan tage de fag eller certifikater, der kræves.

    Nogle gange kan man også tilrettelægge en særlig skoleperiode for dig, som ligger mellem grundforløbet og starten på hovedforløbet.


    Kontakt os

    Jesper Køhler Christensen

    Vejleder

    phone61 22 73 63

    mailE-mail

    Jesper Køhler Christensen

    Bliv ringet op

    Når du udfylder denne formular, afleverer du dine personlige oplysninger i Rybners varetægt.
    Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her

     

    keyboard_arrow_up