OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

Rybners redder liv i efterårsferien

21.10.2019

En håndfuld elever fra Rybners Rescue Center deltog i sidste uge i Hjertestarterdagen 2019.

Hele dagen har de fantastiske elever stået klar til at teste esbjergensernes parat-viden, demonstreret korrekt hjertelungeredning samt brug af hjertestarter og delt en masse bolsjer, plastre og nøgleringe ud til de forbipasserende.

Hjertestarterdagen er et årligt arrangement, der markeres ved en række sjove og lærerige oplevelser, som ruster danskerne til at redde liv, hvis de bliver vidne til et hjertestop uden for hospital.

Hvert år besøger både børn og voksne Hjertestarterdagen, hvor man blandt andet har mulighed for at få et minikursus i hjertelungeredning, prøve kræfter med en hjertestarter, se en ambulance indvendigt eller deltage i sjove quizzer og konkurrencer.

Tilbage

keyboard_arrow_up