HTX ASF-klasse er for unge med en ASF-diagnose
Har du en ASF-diagnose, og interesserer du dig for naturvidenskab og teknologi? Er du god til tal og systemer? Er struktureret undervisning med et fast lærerteam i trygge rammer noget for dig?
Hvis ja, så er Rybners HTX ASF-klassen helt sikkert noget for dig.
HTX ASF-klassen er for dig som:
- er vild med naturvidenskab, matematik, teknologi, it
- gerne vil have en HTX-studentereksamen
- kan se fordelen ved at være i en klasse med maksimalt 12 elever
- finder tryghed i at have en mentor tilknyttet fra 1. dag på uddannelsen, som kan hjælpe dig med at bevare overblikket og have struktur på dit skolearbejde
- synes det er rart, at have et fast klasselokale og pauserum
ASF-klassen på Rybners HTX
Vi planlægger og gennemfører undervisningen på HTX ASF-klassen med fokus dine behov. Du vil opleve en kombination af klasseundervisning, individuelt arbejde og par- og gruppearbejde - fordelingen heraf vil så vidt muligt være tilpasset dig.
Studieretning: Kemi A - Matematik A
I ASF klassen vil alle elever følge den samme studieretning: Kemi A - Matematik A, som giver dig et solidt afsæt til at søge ind på en videregående uddannelse.
På studieretningen er kemi i fokus sammen med matematik. Det er for dig, der altid har været nysgerrig på, hvordan tingene fungerer og kan lide at undersøge stoffer og materialer fra din hverdag, fx plast, medicin, fødevarer eller miljøfarlige stoffer. Du kan godt lide teori og videnskab, men det er især, når du arbejder i laboratoriet, du bliver opslugt og forstår sammenhængene.
På studieretningen arbejder vi f.eks. med:
- Kemien i hverdagen
- Analytiske metoder
- Fødevareteknologi
- Medicinalkemi
- Fremstilling af kemiske produkter
- Energi i kemien
- Miljø og bæredygtig udvikling
Valgfag
Elever i ASF-klassen skal have valgfaget Samfundsfag B på andet år. Øvrige valgfag og teknikfag vælger eleverne i løbet af 2. år.
Studiemiljøet
I ASF-klassen på Rybners HTX har du mulighed for at tage del i studiemiljøet på gymnasiet i det omfang og tempo, som du kan overskue.
Vi har også aktiviteter efter skoletid, som du kan deltage i sammen med gymnasiets øvrige elever. Det er eksempelvis Filmklub, science Klub, LAN weekender, fester, Skakklub og meget andet.
Kontakt os
Vil du vide mere om vores ASF-klasse, så kontakt studievejleder Caroline Boye Pedersen eller mentor Colm Urth.
Kom på besøg
Har du lyst til at se omgivelserne og opleve studiemiljøet her på Rybners HTX?
Kontakt Caroline på tlf. 22757949 og aftal et besøg.
Nu finder du os i Blok F på Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg.