OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

2026-planen: Rybners Klimaerhvervsskole skal opbygge kompetencer og hente viden

27.05.2026

Rybners blev udnævnt til klimaerhvervsskole for godt halvandet år siden. Siden har skolen arbejdet målrettet med en række overordnede, strategiske mål, som hvert år bliver samlet i en mål- og aktivitetsplan. Læs om første del af planen her.

Planen for 2026 består af tre hovedpunkter, hvor det første handler om videns- og kompetenceopbygning, som du kan læse mere om i denne gennemgang:

Opruste undervisningsfaciliteter

Et af de centrale fokusområder for Rybners Klimaerhvervsskole i de første år er at investere i nyt udstyr og styrke kvaliteten på de uddannelser, der er en del af klimaerhvervsskolen – det gælder også i 2026. 

Og ifølge mål- og aktivitetsplanen for 2026 skal Rybners investere i udstyr og undervisningsfaciliteterne for godt 10. mio. kr. Investeringerne omfatter blandt andet en svejsesimulator til smedeuddannelsen, en træningssimulator til skibsmontørerne og en ny fysisk motor, der enten kører på methanol, elhybrid eller ammoniak. Derudover skal arbejdet med en ny hytteby til elektrikeruddannelsen sættes i gang. Hyttebyen skal bruges til praktisk undervisning i selvforsyning af energi.

Forstå virksomhedernes behov

Et andet centralt fokusområde for Rybners Klimaerhvervsskole er at styrke samarbejdet med de brancher og virksomheder, som erhvervsuddannelserne retter sig mod. Derfor skal der etableres branchepaneler og lokale virksomhedsnetværk, som kan fungere som rådgivningsorganer inden for de relevante uddannelsesområder. 

I skrivende stund har afdelingslederne for de uddannelser, der er en del af Rybners Klimaerhvervsskole, undersøgt mulighederne netværkene. Et eksempel er skibsmontør-uddannelsen, som er ved at samle et netværk, der bl.a. skal drøfte fremtidens grønne motorer. Det samme gælder elektrikeruddannelsen, som er i gang med at samle et netværk, der skal drøfte muligheder og behovene for hyttebyen nævnt ovenfor. Et andet eksempel er, at Rybners Klimaerhvervsskole er ved at samle et virksomhedsnetværk og branchepanel, som udelukkende skal drøfte efterspørgslen på den grønne teknologi PtX.

Train-The-Trainer

Et tredje fokusområde er at facilitere vidensdelingen mellem faglærere, eksperter, skoler og kursuscentre. Det skal blandt andet ske gennem de såkaldte Train-The-Trainer-forløb, hvor fagpersoner deler erfaringer og opbygger fælles viden om grøn energi og ny teknologi. Forløbene skal tilrettelægges på tværs af erhvervsuddannelser, så de kan bruges flere steder. Det gælder både på grundforløb, hovedforløb og i AMU.

Rybners har været i gang med at udarbejde ti give-away-kurser, som deles ud gratis. En række af kurserne skal tage afsæt i Rybners Klimaerhvervsskoles teknologiradar, som er udarbejdet sammen med Teknologisk Institut. Radaren indeholder nuværende og fremtidige grønne teknologier på energiområdet.

Energikonference

Et fjerde fokusområde for Rybners Klimaerhvervsskole er at få en bredere forståelse for, hvad det kræver at uddanne faglærte til energiomstillingen. Derfor er skolen i skrivende stund i gang med at planlægge en stor konference Esbjerg, hvor centrale aktører på området kan mødes, dele viden og drøfte fremtidens behov.

Tilbage

keyboard_arrow_up