Tilbud om brobygning
På din egen skole vil du få tilbuddet om at komme i brobygning. Her kan du så vælge Rybners HTX. Hvornår du får muligheden for at komme i brobygning er forskelligt fra skole til skole.
Du har disse muligheder:
- I 8. klasse har du mulighed for at komme i brobygning i to eller tre dage.
- I 9. og 10. klasse har du igen mulighed for brobygning, som varer to, tre eller fem dage.
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
Hvad oplever du i brobygning?
Når du er i brobygning på HTX, går du i skole fra 8:15 - 13:30, og du får en forsmag på den faglighed, der kendetegner gymnasiet.
I løbet af dagene på Rybners HTX får du:
- mulighed for at møde elever, der fortæller dig om hverdagen på HTX og viser dig rundt på skolen
- undervisning i HTX-fag som f.eks. teknologi, matematik, fysik, kemi eller kommunikation og IT
- undervisning i vores værksteder og laboratorier
- et klart billede af, hvad det vil sige at være gymnasieelev - både fagligt og socialt
- et indblik i skolens fantastiske studiemiljø
- en introdution til alle de aktiviteter skolen tilbyder udover den normale undervisning
Tilmelding til brobygning på Rybners HTX
Som elev i 8., 9. eller 10. klasse er det din skole, der i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) sørger for, at du kan komme i brobygning.
Kontakt din skole eller UU, hvis du har brug for at vide mere om dine muligheder for brobygning.