OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

  • HTX

  • Obligatoriske fag og valgfag

    Du kan se frem til en række spændende fag, der er obligatoriske for alle elever. Vi udbyder også mange valgfag, der tager din uddannelse i den retning, du drømmer om.

    Obligatoriske fag på HTX

    På HTX skal alle have disse obligatoriske fag:

    • Dansk A
    • Teknikfag A
    • Engelsk B
    • Idehistorie B
    • Biologi C

    Obligatoriske fag afhængig af valg af studieretning:

    • Teknologi B
    • Matematik B
    • Fysik B
    • Kemi B
    • Samfundsfag C
    • Kom. og IT C
    • Informatik C

     

    Valgfag på HTX

    Du skal have have mellem 1 og 4 valgfag afhængig af studieretning og om du vælger fag på C-, B- eller A-niveau, f.eks:

    • Engelsk A
    • Fysik A
    • Kemi A
    • Matematik A
    • Teknologi A
    • Biologi A og B
    • Samfundsfag B
    • Design B og C
    • Astronomi C
    • Erhvervsøkonomi C
    • Innovation C
    • Programmering C
    • Psykologi C
    • Statik og Styrkelære C
    • Tysk C

    Profilfag

    Produktudvikling, naturvidenskab og IT er alle væsentlige fag på HTX-uddannelsen. Gå i dybden med fagene
    og læs, hvad du kan se frem til.

    Produktudvikling

    På HTX er Teknologi B og Teknikfag A obligatoriske fag. I disse to fag arbejder du med produktudvikling og med at anvende lært teori i praksis.

    Teknologi

    I teknologi udvikler og designer du nye produkter og teknologier. Vi går både i værkstedet og laboratoriet for at føre idéer ud i livet. Du kommer til at arbejde med dit projekt et helt semester, og undervisningsformen er fri. Det betyder, at det er dig og din gruppe, der styrer processen.

    Vi arbejder f.eks. med:

    • Hjælpemidler til handicappede
    • Bæredygtige produkter
    • Innovation og iværksætteri
    • Projektstyring

    Naturvidenskab

    Fysik B, Kemi B og Biologi C er alle obligatoriske fag på HTX, og derudover skal man også have Matematik B. Mange elever vælger at tage et eller flere af de naturvidenskabelige fag på et højere niveau. Der er også mulighed for at tilvælge naturvidenskabelige fag som Bioteknologi A og Astronomi C.

    På HTX er naturvidenskabelige fag i centrum i mange af de tværfaglige projekter, du kommer til at arbejde med gennem din studietid på HTX.

    I alle fag og særligt i de naturvidenskabelige fag er der fokus på at sætte teorien i anvendelse. Det betyder, at du ved mange emner vil opleve, at du sammen med læreren i klassen bliver undervist i ny teori, og efterfølgende afprøves mange af teorierne i laboratoriet eller et af vores egne værksteder.

    IT

    På HTX har du mulighed for at have mange forskellige IT-fag gennem din gymnasietid. Digitale værktøjer og forskelligt fagspecifikt software bruges i de fleste fag på HTX, ligesom alle elever i løbet af 1. år på uddannelsen har faget Kommunikation og IT.

    Du har mulighed for at tilvælge flere IT-fag, hvis dine interesser er indenfor dette felt. Vi tilbyder fx en studieretning med Programmering på B-niveau.

    Ud over det kan du også vælge digitalt design og udvikling (DDU) som teknikfag på 3. år.

    Teknikfag

    Teknikfag er et stort kreativt fag på A-niveau, som du har i 10 lektioner om ugen i 3.g, hvor du laver konkrete produkter ud fra dine idéer. Du kan frit vælge mellem følgende teknikfag:

    Energi og byggeri: Du lærer først at lave 3D-tegninger af bygningskonstruktioner og efterfølgende skal du bl.a. selv lave modeller af de tegnede konstruktioner.

    Maskinteknik: Du kommer til at arbejde med at konstruere produkter som køretøjer og forskellige typer maskiner. Du vælger selv, hvilke produkter du konstruerer. Det er kun fantasien, der sætter begrænsningen. Har du fx nogensinde bygget en gokart med en plæneklippermotor? Eller en dåseknuser?

    Proceskemi – levnedsmiddel: I proceskemi (levnedsmiddel) laver vi spændende projekter med kemi. Eksempler på projekter er ølbrygning, rensning af spildevand med bakterier og udtrækning af duftstoffer fra planter for at lave parfume.

    Proceskemi – sundhed: I proceskemi (sundhed) arbejder vi biologisk. Vi laver fx kosttilskud til eliteidrætselever, koffeinholdigt tyggegummi og proteinbarer.

    El-teknik: Vi arbejder med strøm og styring, når vi fx laver flipperspil, automatiske drinksmiksere, robotprogrammering eller sensorstyrede handsker til industrien.

    Digitalt design og udvikling: Du lærer om de forskellige processer og værktøjer til softwareudvikling,
    og den sjoveste måde er at gøre det gennem spiludvikling. Du kommer til at arbejde med at designe dine egne
    spil, lave grafik, lyd og programmere 2D, 3D og Virtual Reality - også i samarbejde med de videregående uddannelser.

    Læreplaner 

    Her finder du Børne- og Undervisningsministriets læreplaner for HTX.

    HTX - læreplaner

    Fagniveauer på HTX

    Få mere info om de forskellige fagniveauer på HTX. 

    Fagniveauer på HTX

    keyboard_arrow_up