Mange har sikkert prøvet at spille på et Virtual Reality Headset, men hvordan designes og udvikles et spil til VR? Kom i gang med at lave dit eget simple VR-spil.
Aktiviteter:
- Eleverne får mulighed for at lave et simpelt spil I Virtual Reality med VR- Headset og Gaming PC.
- Det overordnede spil design er bestemt på forhånd, så eleverne kan i begrænset omfang sætte deres personlige præg på spillet alt efter deres interesse, og hvad tiden tillader.
Arbejdsform:
- Undervisning og vejledning med udgangspunkt i digitalt undervisningsmateriale udleveret på dagen.
- Spillet designes og testes af elever i små grupper alt efter holdets størrelse.
Forberedelse:
- Forløbet kræver ingen forudgående kendskab til spildesignelementer som programmering og 3D modellering.
- Eleverne behøver ikke med bringe computer, men det kan være en fordel, hvis de efterfølgende ønsker at have software installeret på deres egen computer.
Undervisningsmateriale og software:
- Undervisningsmaterialet udleveres digitalt på dagen.
- Al software anvendt på dagen er gratis, så det kan efterfølgende hentes af de elever der ønsker at arbejde videre med det.
Det opfordres til at klasserne i løbet af et skoleår kun vælger et forløb ved HTX. Så involver gerne klassen i at udvælge et forløb blandt følgende:
- CSI - Biologi/Kemi
- Innovation og entrepenørskab - Teknologi
- Lav dit eget VR-spil - IT/Teknologi
Aktiviteter:
I vores E-center lærer eleverne at lave deres eget VR spil
Forberedelse:
Orienter på forhånd eleverne om dagens indhold. De skal ikke medbringe egne computere
Efterbehandling:
Vi vil gerne høre hvordan eleverne oplevede dagen
Mål:
Dette forløb dækker elevpositionerne for det tværgående emne ”IT og teknologi”.
Vores forløb ”Lav dit eget VR spil” dækker de fire elevpositioner, som er centrale positioner for elevernes læring:
- Eleven som kritisk undersøger
- Eleven som analyserende modtager
- Eleven som målrettet og kreativ producent
- Eleven som ansvarlig deltager.
Fakta om læringsforløbet
Praktisk info om tilbuddet
Sted: Rybners Tekniske Gymnasium, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg. Undervisningen foregår i vores E-center. Henvend jer i receptionen ved hovedindgangen.
Faciliteter: Mulighed for at spise medbragt mad eller købe mad i kantinen. Mulighed for toiletbesøg. Handicapvenlige forhold.
Antal: 30. Vi kan tage max 30 elever ad gangen.
Tilmeld jer forløbet
Send en mail til HTX-kontor@rybners.dk - så vender vi tilbage og aftaler nærmere.
Gratis forløb for grundskoleelever
Vi udbyder unikke læringsforløb til jeres skole. I vælger selv, hvilke af vores gymnasier og erhvervsuddannelser, I vil have et indblik i.
Få en oversigt over alle vores tilbud
Rybners Tekniske Gymnasium (HTX)
Det faglige på HTX bærer præg af, at vi er et Science gymnasium. Matematik, fysisk og kemi er fedt - især, når fagene møder virkeligheden i laboratoriet. Er man mere til IT og programmering eller måske design og kommunikation, har vi også studieretninger for det.