OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

Årets fejring af fagene løber over to dage

12.11.2020

Fagenes Fest hylder alle, der har taget en erhvervsfaglig uddannelse. I år blev elektriker Benjamin Bank Grabe kåret til årets nye håndværker. I alt blev der uddelt legater for 115.000 kr.

Foto: Natasja Therkildsen fra Tandlægerne i Varde modtager prisen for årets læreplads af Olaf Rye, adm. direktør på Rybners. Danina Miehs (th) har nomineret klinikken til prisen.Foto: Natasja Therkildsen fra Tandlægerne i Varde modtager prisen for årets læreplads af Olaf Rye, adm. direktør på Rybners. Danina Miehs (th) har nomineret klinikken til prisen.

Coronapandemien afblæste i år den store fest for alle ny udlærte i Esbjerg, Varde og Vejen. I stedet blev der afholdt tre mindre legatarrangementer, for at hylde de håndværkere, der havde ydet en indsats udover det sædvanlige. Nymindegab Kro, Restaurant Parken og Musikhuset Esbjerg dannede rammerne for legatoverrækkelserne.

Fagenes Fest er arrangeret af Esbjerg Håndværker og Industriforening, De faglige organisationer, Rybners, AMU Vest og Business Esbjerg.

Innovativ elektriker er årets nye håndværker

Legatet til årets nye håndværker gik i år til Benjamin Bank Grabe. Benjamin er elektrikersvend fra Rybners Tekniske Skole, og han er udlært hos Dan El A/S i Esbjerg.

Esbjerg Kommunes borgmester Jesper Frost Rasmussen overrakte legatet til Benjamins forældre, da Benjamin var forhindret i at deltage. I motivationen lød det blandt andet:

- Benjamin har løst alle tildelte opgaver til fuld tilfredshed. Han finder løsninger, tænker innovativt og får positive tilbagemeldinger fra kunderne.

Netop det at tænke innovativt kendetegner Benjamin Bank Grabe. Til sin svendeprøve lavede Benjamin en avanceret teknisk løsning med forskellige produkter sammenkoblet via elektronik og wi-fi.

Hans faglærer anså ikke projektet som muligt og han frarådede Benjamin at fortsætte. Men Benjamin forsatte arbejdet og til svendeprøven udløste løsningen et 12-tal og Fagets Medalje.

Hyldest til læreplads og faglærer

Ud over at hylde ny udlærte håndværkere, anerkender Fangens Fest også at der bag enhver dygtig håndværker står en faglærer og en læreplads.

I år gik prisen for årets læreplads til Tandlægerne i Varde. Klinikkens personale blev rost for deres måde at håndtere eleverne på og få dem til at føle sig som en del at et stærkt fællesskab:  

- Man bliver total glad i låget af at arbejde på denne klinik, hvor man er omringet af nogle fantastiske mennesker.

Årets faglærer blev Helle Märcher Andersen, som underviser på Rybners Tekniske Skole. Helle blev hyldet for sin inspirerende tilgang til undervisning på Lager- og terminaluddannelsen. Særligt Helles evner for at se og forstå den enkelte elev blev anerkendt:

- Helle har et medfødt talent for at læse hver enkelt elev. Især unge mennesker med særlige behov (diagnoser eller mistrivsel) forstår Helle at løfte flere niveauer. Det gør hun ved en særdeles professionel og gennemtænkt undervisningsplanlægning.

Helle Märcher Andersen, Tandlægerne i Varde og Benjamin Bank Grabe var dog langt fra de eneste, der kunne gå hjem med en pris. Der blev uddelt i alt 19 legater og priser ved Fagenes Fest 2020.

Oversigt over alle legat- og prismodtagere:

Årets Nye Håndværker Legat:

Benjamin Bank Grabe
Ny udlært elektriker fra Rybners Tekniske Skole. Udlært hos Dal El A/S i Esbjerg.
Benjamin modtager et legat på 10.000 kr.

Årets Læreplads:

Tandlægerne i Varde

Årets Faglærer:

Helle Märcher Andersen
Underviser på Rybners Tekniske Skole, Lager- og terminaluddannelsen.

LO Legatet - Årets Kammerat:

Tim Erik Nielsen
Ny udlært elektriker fra Rybners Tekniske Skole. Udlært hos Dan El A/S i Esbjerg.
Tim modtager et legat på 7.500 kr.

Ugeavisen Esbjerg – Årets Fighter Legat:

Melanie Mikkelsen
Ny udlært tandklinikassistent fra Rybners Tekniske Skole. Udlært hos Esbjerg Kommunale Tandpleje.
Melanie modtager et legat på 5.000 kr.

Nymindegab Kro Rejselegat:

Karen Bollerup Møller
Ny udlært tjener fra Rybners Restaurant og Kokkeskole. Udlært hos Hotel Fjordgården A/S i Ringkøbing.
Karen modtager et legat på 10.000 kr.

Linda & Oskar Nielsen Fond Legat:

Birgitte Elbæk Skov Petersen
Teknisk designer. Udlært hos Atkins / KPR Towers.

Jacob Rasmussen
Elektriker. Udlært hos Carton Byg aps.

Jennifer Mai Dohrmann Frederiksen
Bygningsmaler. Udlært hos Malerfirma Vagn Tønder.

Mustafa Khalil Khalil
VVS-energiuddannelsen. Udlært hos Ribe VVS.

Oliver Kaasing
Tømrer. Udlært hos NemByg A/S.

Mads Vindbjerg Reading
Murer. Udlært hos Jm byg.

Rebecca Slot Steppat
Bygningsmaler. Udlært hos Malerfirmaet Kjøgx.

Alle modtager et legat på 7.000 kr.

Esbjerg Havn Legat:

Mads Jørgensen
Smed. Udlært hos Hvamø.
Mads modtager et legat på 5.000 kr.

Arbejdernes Landsbank Legat:

Jane Hesselholt
Frisør. Udlært hos Salon Madonna v Heidi Freund:
Jane modtager et legat på 5.000 kr.

Den Jyske Sparekasse Legat:

Rasmus Kring Lange
Tømrer. Udlært hos Iversen og Alsted.
Rasmus modtager et legat på 5.000 kr.

Spar Nord Esbjerg Legat:

Simon Andreasen
Teknisk designer. Udlært hos HydraSpecma.
Simon modtager et legat på 5.000 kr.

Sparekassen Kronjylland Legat:

Louise W Olesen
Bygningsmaler. Udlært hos Den Lille Maler.
Louise modtager et legat på 5.000 kr.

Tekniq EL Sydvestjylland Legatet:

Dennis Bakken Jepsen
Elektriker. Udlært hos CS electric A/D.
Dennis modtager et legat på 7.500 kr.

Tilbage

keyboard_arrow_up