OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

Årets udlærte svende blev hyldet i Musikhuset

10.11.2022

18 nyudlærte svende modtog torsdag aften flotte priser og legater for flid, kreativitet, fightervilje og kammeratskab ved Fagenes Fest i Musikhuset, Esbjerg. Også to særlige læremestre blev hædret af branchen.

Foto: Titlen Årets Nye Håndværker gik i år til Peter Rasmussen. Peter er udlært smed fra Rybners Tekniske SkoleFoto: Titlen Årets Nye Håndværker gik i år til Peter Rasmussen. Peter er udlært smed fra Rybners Tekniske Skole

Kl. 17.30 torsdag aften lukkede Musikhuset dørene op til Fagenes Fest, hvor stolte familiemedlemmer, mestre, kollegaer og faglærere stod klar til at hylde de nyudlærte svende fra 2022.

Ikke mindre end 18 nyudlærte og to læremestre var på scenen for at modtage en anerkendelse, for deres helt særlige indsats. Der var klapsalver til de dygtige, de flittige, de vellidte og til dem, der kæmpede undervejs. I alt blev der uddelt legater for 120.000 kr.

Fagenes Fest er arrangeret af Esbjerg Håndværker og Industriforening, De faglige organisationer, Rybners, AMU Vest og Business Esbjerg.

Se billeder og videoer fra Fagenes Fest 2022

Peter blev hyldet for sin enestående faglig og personlig udvikling

Aftenens mest prestigefyldte titel – Årets Nye Håndværker – gik til Peter Rasmussen, der modtog stående applaus fra salen. Peter er udlært smed fra Rybners Tekniske Skole og har stået i lære ved Billund Aquaculture A/S.

Han fik tildelt prisen for den enestående faglige og personlige udvikling, han har gennemgået under sin uddannelse. Hans udviklingsrejse kulminerede ved den afsluttende svendeprøve, hvor han leverede en både ambitiøs og unik præstation. Her bemærkede skuemesteren, at der ikke kunne findes én eneste fejl på Peters svendestykke.

- Det har været hårdt, men jeg har haft en rigtig god læreplads, som har støttet mig, sagde Peter efter showet.

Peter var indstillet til prisen af to stolte faglærere.

Hæderspriser til helt særlige læremestre

Traditionen tro blev der også uddelt hæderspriser til de læremestre, der har udvist ekstraordinært engagement i forhold til at støtte og udvikle deres elever.

Titlen som Årets Faglærer gik til underviser på Ambulanceredder-uddannelsen, Rybners Tekniske Skole, Jesper Klitgaard. Prisen blev overrakt af direktør for Rybners Erhvervsuddannelser, Lars Katzmann, som i sin tale roste Jesper for at være en dedikeret underviser, der brænder for at give sin viden videre og skabe trygge rammer for læring.

Jesper var indstillet af flere elever, der i indstillingerne omtalte ham som et stort forbillede. Han fik et hujende bifald af de elever, som var mødt op for at hylde deres underviser.

Prisen for Årets Læreplads gik til en helt særlig arbejdsplads, nemlig Kageriget i Holsted. De blev hyldet for altid at have fokus på elevernes faglige udvikling, trivsel og behov. I indstillingen lød det således fra deres elev:

- Kageriet er et rart sted, som skiller sig ud fra alle andre ved altid at have fokus på deres elever. Jeg ville ikke være blevet så faglig dygtig uden dem.

 

De 18 legatmodtagere blev:
 

Lida og Oskar Nielsen Fond Legat

Bassam Ali udlært Teknisk designer Rybners Tekniske Skole
Udlært ved Semco Maritime

Mathias Fyring udlært ved Rybners Tekniske Skole
Udlært ved Kellers Badehotel

Jonas Egholm Christensen udlært Lager- og Terminalmedarbejder ved Rybners Tekniske Skole Udlært hos Stennevad A/S

Magnus Olesen udlært personvognsmekaniker ved Rybners Tekniske Skole
Udlært ved Bakke Auto

Yaroslav Rybitskyy udlært tømrer Rybners Tekniske Skole
Udlært ved Thor Byg Outrup ApS

Lauge Valentin Hansen udlært tømrer Rybners Tekniske Skole
Udlært hos Hansen og Bay Byg A/S

Magnus Hjortlund Hansen udlært EUX Tømrer Rybners Tekniske Skole
Udlært hos Nembyg A/S

Alle modtager et legat på 7000 kr.

Arbejdernes Landsbank legat
Linda Katrine Holst Kjeldsen
Nyudlært konditor
Udlært hos Kageriget
Linda modtager et legat på 5000 kr.

Vestjysk Bank legat
Jim Rønholdt Thorsen
Nyudlært smed fra Rybners Tekniske Skole.
Udlært hos Gantech A/S
Jim modtager et legat på 5000 kr. 

Spar Nord Bank legat
Rikke Gad
Nyudlært frisør ved Rybners Tekniske Skole.
Udlært hos Frisør M
Rikke modtager et legat på 5000 kr.

Sparekassen Kronjylland legat
Thomas Morsing
Nyudlært elektriker fra Rybners Tekniske Skole
Udlært hos TS Tech
Thomas modtager legat på 5000 kr. 

Esbjerg Havn legat
Christian Pedersen Raal
Nyudlært elktroniktekniker
Udlært hos MacArtney A/S
Christian modtager legat på 5000 kr.

Tømrere og Snedker Brancheforening legat
Benjamin Berg Simonsen
Nyudlært tømrer ved Rybners Tekniske Skole
Udlært ved Halum Byg ApS
Benjamin modtager et legat på 5000 kr.

Tekniq El installatør Sydvestjylland Legat
Kristian Mouridsen
Nyudlært elektriker ved Rybners Tekniske Skole
Udlært ved Elektriker Løsningen ApS
Kristian modtager et legat på 7.500 kr.

Ugeavisen Esbjerg - Årets Fighter legat
Winnie Petersen
Nyudlært ernæringsassistent ved Rybners Tekniske Skole,
Udlært hos Billund Plejecenter
Winnie modtager et legat på 5000 kr.

FH Sydvestjylland - Årets Kammerat legat
Benjamin Theilgaard Knudsen
Nyudlært smed ved Rybners Tekniske Skole
Udlært hos Belman A/S
Benjamin modtager et legat på 7500 kr. 

Nymindegab Kro Rejse legat
Helle Hygum
Nyudlært gastronom ved Rybners Tekniske Skole
Udlært hos Bilchers Kro / Rybners skolepraktik
Helle modtager et legat på 10.000 kr.

Årets Nye Håndværker
Peter Rasmussen
Nyudlært smed ved Rybners Tekniske skole
Udlært hos Billund Aquaculture A/S
Peter modtager et legat på 10.000 kr.

 

Nyhedsbrev

Få nyt om studielivet på vores ungdomsuddannelser og information om uddannelsesvalg.

Tilbage

keyboard_arrow_up