Dimissionstale, 2026: Rybners Almene Gymnasium og Rybners Handelsgymnasium
25.06.2026
Hvad pokker skulle verden gøre uden jer? Hvad mener han egentlig med det, tænker I måske ? Er det negativt eller positivt ment? Bare rolig – det er i den grad positivt ment.
Niels Chrestensen Hviid, dimissionstale 2026
Mange samfundseksperter og debattører snakker om, at I som generation fokuserer for meget på jer selv. Jeg oplever det modsatte.
Det er ikke tilfældigt eller ligegyldigt, at I vil noget med hinanden, og at I insisterer på, at tingene skal give mening. I kan skabe noget, der kun kan opstå, når det er jer, der står sammen. Det kan være en teaterkoncert, et 3.G-show eller noget helt tredje. Det kan I, når I kan se meningen og har relationerne i det.
På premieredagen, når scenen er mørklagt, projektøren tændes, halsen er tør, og nerverne er på, så møder I op, er der for hinanden, hepper, griner og fælder måske en lille tåre. Det er en modstand imod ligegyldighed – et aktivt valg – og det kan vi voksne lære af.
Der er meget i tiden, der kunne trække jer i en anden retning, men I er ikke ligeglade. I vælger hinanden til.
Styrken ved de mindre fællesskaber
Der er mange ting I skal leve op til i dagens samfund. Det kan være hårdt.
I dag lever vi ifølge forfatter og højskolelærer Christian Hjortkjær i et påbudssamfund, hvor idealer er styrende for, hvad man bør gøre som elev, som kammerat og som borger. Det står i modsætning til tidligere, hvor en række regler definerede, hvad man skulle gøre.
Han giver i sin bog: ”Utilstrækkelig” en række eksempler på idealerne:
”Du skal for det første have en uddannelse. Og det ved I unge jo godt i dag. Den skal være lang. Og det skal være den rigtige. Det sidste er det sværeste. For hvilken uddannelse der er den rigtige, er aldeles op til jer selv, dog underforstået, at det er noget, du brænder for, og hvor du anvender dit potentiale.
…Du skal leve længe, leve sundt og leve godt, du skal tænke positivt og fremadrettet. Holde dig i form, holde dig opdateret og holde op med at tænke for meget, du skal være social, men huske at finde tid til at være alene, være original, men ikke sær, skille dig ud fra mængden, men ikke ud af mængden, prioritere dine arbejdsopgaver og huske kvalitetstiden med familie og venner.
…Du skal holde vreden nede og tankemylderet ude, holde blodtrykket nede og humøret oppe, du skal redde miljøet og være den bedste udgave af dig selv.”
Der er kort sagt store forventninger til, hvad I bør gøre!
Lidt forenklet var forventningen til mig som student i år 2000, at jeg skulle få mig en uddannelse og derefter et job.
Vi er gået fra regler, der indrammede, hvad vi skulle, til idealer, der ligger oppe over os, og som er lidt uhåndgribelige og svære at nå. Vi skal hele tiden stå på tæer for at nå dem, og det kan man ikke holde til hele tiden.
Og hvor er det så, man bedst skaber det trygge rum og fællesskab, hvor der ikke er så mange idealer – hvor man er tryg – og hvor man bedre kan udvikle sig?
Som skole har vi traditionelt hyldet de store fællesskaber som arenaen, hvor man realiserer sig selv og udvikler sig, men spørgsmålet er, om vi har set helt rigtigt.
Selvfølgelig skal I forberedes på at kunne indgå i de store fællesskaber, som nu her i aulaen eller som i det store klassefællesskab, men det er også, når man er tryg, at man udvikler sig.
Bandet APACHA holdt årets nytårstale i Deadline med overskriften ”Find dit eget band”. En passage lyder således:
”Det kan være ensomt at findes i dag. I en verden, hvor alt går hurtigere og hurtigere, skal der ikke meget til, før man falder bagud og føler sig ekskluderet. Det behøves ikke at være sådan. At komme ensomhed til livs er et kæmpe bjerg, vi skal bestige sammen. I syv år har vi nu spillet i band sammen, og det har aldrig været betinget af, at nogen lyttede til det, vi lavede. Vi gør det, fordi vi fire har brug for hinanden. Brug for nogen at læne os op ad, spejle os i og ikke mindst – brug for nogen at drømme med.”
Der er meget, der tyder på, at vi er tryggest og udvikler os bedst, når vi er i en mindre gruppe. Vi, der er lidt ældre, husker det måske også fra vores gymnasietid. Var det i gruppen af gode venner eller veninder, man var tryg, udviklede sig og gav slip – eller i det store fællesskab?
I sin seneste bog: ”Jeg er sådan en, der har brug for at trække mig”, argumenterer Christian Hjortkjær for, at vi i mange år har idylliseret de store fællesskaber, imens de små fællesskaber er blevet mistænkeliggjort som kliker eller ekskluderende grupper. Men det er netop i de mindre, overskuelige fællesskaber, at mennesker opbygger tillid, fortrolighed, sårbarhed og tryghed – de relationer, som gør personlig udvikling mulig.
Måske skal vi som skole til at revurdere, hvilke rammer vi skaber for de forskellige typer af mindre fællesskaber, både socialt og i forbindelse med undervisningen. Det er vi allerede i gang med, men vi kan uden tvivl udvikle os mere.
Hvad skal der så ske herfra?
For jer handler det – med APACHAS ord – om at komme ud og finde jeres eget band.
Måske har I fundet én af jeres grupper i gymnasiet. Måske bliver I et langtidsholdbart band, der også om 20 år kan spille, udfordre og udvikle hinanden. Måske splitter I op for at finde nye bands – og nye fællesskaber. Måske er du stadig solist, der venter på det rigtige match.
Uanset hvad I gør, og hvem I er, så er det afgørende blot, at I finder noget at være fælles om med andre mennesker, for vi kan ikke undvære hinanden. Ensomhed og mistrivsel har altid været der – I er som generation blot blevet bedre til at tale om det. Det kræver mod, og det har I!
Jeg vil slutte med et citat fra APACHA:
”Så hvis vi kan give jer et lille råd med på vejen op ad bjerget, så er det: Find dit eget band. Et fællesskab handler ikke om, hvem eller hvor mange vi er, men om at gøre noget sammen. Om det er online eller fysisk, er underordnet. Hvad end din virkelighed er, så vælg hinanden. For vi har brug for hinandens problemer. Vi har brug for at se og mærke hinandens besværligheder – for at kunne forstå os selv og den verden, vi alle sammen er en del af.”
Med disse ord vil jeg dimittere årgang 2026 fra Rybners Almene Gymnasium og Rybners Handelsgymnasium – Stort tillykke med huerne!
26. juni 2026, Niels Chrestensen Hviid