OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

Falck Ambulance Danmark havde akut brug for hjælp - nu er de rette medarbejdere på vej

18.03.2021

Et stærkt samarbejde mellem flere parter fik på kort tid etableret og igangsat rekrutterings- og opkvalificeringsforløb for at hjælpe Falck Ambulance Danmark med deres akutte behov for nye medarbejdere.

Foto: Natacha Ørnø Richter og Simon Staggemeier Bang er to af de 21 kursister, der startede på kursusforløbet 1. marts.  Foto: Natacha Ørnø Richter og Simon Staggemeier Bang er to af de 21 kursister, der startede på kursusforløbet 1. marts.

Falck Ambulance Danmark har travlt – rigtig travlt, og de har akut behov for chauffører til ikke-behandlingskrævende liggende patientbefordring.

Falck Ambulance Danmark prøvede selv at finde egnede medarbejdere – men havde ikke held med at finde det ønskede antal medarbejdere.

Et stærkt og effektivt samarbejde fik på bare 14 dage koordineret og etableret rekrutterings- og opkvalificeringsforløb målrettet ledige med henblik på at skaffe Falck Ambulance Danmark de rette medarbejdere.

Rybners udbød kursusforløbet og et samarbejde mellem Hovedstadens Rekrutteringsservice, Jobcenter Tårnby, Marselisborg, 3F Transport, AS3 og STAR’s Arbejdsmarkedskontor Øst har koordineret og fundet egnede kandidater til opkvalificeringsforløbet.

På 4 uger har de opnået de rette kompetencer
21 af 78 interesserede startede på kursusforløbet 1. marts.  Efter 4 uger har de opnået de rette kompetencer til at blive ansat hos Falck Ambulance Danmark. Der bliver afholdt ansættelsessamtaler på Rybners, og derved får Falck fat i lige præcis dem, som de skal bruge.

Formand for Det regionale Arbejdsmarkedsråd i Hovedstaden Per Olsen udtaler:

- Vi er rigtig glade for at der er en udfordring, som er ved at blive løst. Igen viser job-VEU-modellen, hvordan man via et stærkt samarbejde kan lykkes med en opgave, som ingen ville kunne løfte alene. Det kan lyde let, men alle involverede parter har knoklet for at få forløbet etableret og i gang. Vi har således på meget kort tid – på fineste vis – fået løst både en corona-samfundsopgave, en rekrutteringsudfordring – samtidig med at ledige kommer i arbejde. Det er vi stolte af i RAR Hovedstaden.

Lars Katzmann, der er direktør for Rybners Erhvervsuddannelser og Kursuscenter er også glad for samarbejdet og siger:

- Det er fantastisk, at vi i samarbejde har udviklet et opkvalificeringsforløb for ledige, som imødekommer efterspørgsel og rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. På Rybners får kursisterne en faglig, systematiseret og målrettet opkvalificering, så de får de relevante faglige og sikkerhedsmæssige kompetencer, der bliver efterspurgt.

Vil du vide mere?  Kontakt:

Arbejdsmarkedsdirektør Jakob Heltoft, Arbejdsmarkedskontor Øst, telefon: 7221 7444, mail: jhe@star.dk

Udviklingschef Martin Dunlap Svane, Rybners, telefon: 27 59 69 70, mail: mds@rybners.dk

Nyhedsbrev

Få nyt om studielivet på vores ungdomsuddannelser og information om uddannelsesvalg.

Tilbage

keyboard_arrow_up