OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

Innovative HHX-elever er i finalen

06.04.2021

Louise, Cathrine, Anne Julie og Cecilie fra Rybners HHX skal til Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab.

Foto: Anne Julie Krog, Cecilie Salcedo, Cathrine Sønderby og Louise Hvorslev fik i faget Innovation til opgave at skabe et produkt, der kunne gavne deres i hverdag. Nu skal de præsentere deres ide til DM i i Entreprenørskab.Foto: Anne Julie Krog, Cecilie Salcedo, Cathrine Sønderby og Louise Hvorslev fik i faget Innovation til opgave at skabe et produkt, der kunne gavne deres i hverdag. Nu skal de præsentere deres ide til DM i i Entreprenørskab.

Fire piger fra HHX skal konkurrere mod andre elever fra hele landet til DM i Entreprenørskab. Eleverne med den bedste ide bliver kåret til Danmarksmester:

- Vi håber selvfølgelig at det går på samme måde, som de forrige konkurrencer vi har deltaget i, lyder det håbefuldt fra pigerne, som til dagligt går på 2. år på Rybners HHX.

- Vores ide vil gavne samfundet og dække en global pain. Det er en lille chip, du kan sætte på fx dine nøgler. Glemmer du en dag dine nøgler, kan du med et tryk på en app, altid finde dem igen.

Chippen afspiller en lyd og samtidig kan lokation ses i app’en. Chippen er lille og kan derfor sættes på ønskede genstande uden størrelsesbegrænsning, herudover kan designet tilpasses. 

Pigernes ide er til at starte med målrettet børnefamilier.

Feedback fra garvede erhvervsfolk
De fire elever fra Rybners Handelsgymnasium glæder sig til at få feedback på deres ide fra garvede erhvervsfolk:

- Vi er interesserede i at få mest muligt feedback, så vi kan udvikle vores ide bedst muligt. Vi arbejder lige nu på en mulig form for patent på vores idé. Det blev vi anbefalet af dommerne ved regionsmesterskabet.

- Hvis vi er så heldige at vinde DM og gå videre til Europamesterskaberne, har vi en vision om at videresælge vores ide.

Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab er kulminationen på undervisningsforløbet Company Programme, hvor elever på ungdomsuddannelserne lærer at omsætte ideer i praksis.

Mesterskabet afholdes online torsdag d. 22. april 2021. Vinderen går videre til Europamesterskabet, der bliver afholdt i juli måned.

Gennem konkurrencer som Company Programme får eleverne mulighed for i praksis at bruge alt det, de har lært i fagene Afsætning, Virksomhedsøkonomi og Innovation. 

Læs meget mere om Rybners Handelsgymnasium 

Nyhedsbrev

Få nyt om studielivet på vores ungdomsuddannelser og information om uddannelsesvalg.

Tilbage

keyboard_arrow_up