Kyndelmisse 2025 med fokus på økosystemer, diversitet, udvikling af energisystemer og kunstig intelligens
03.02.2025
Modtagerne af de tre store legater på hver 50.000 kroner gik ved Kyndelmisse 2025 på Grådybet til tidligere studerende, som interesserer sig fagligt for bevaring af økosystemer, diversitetsarbejde i organisationer, udvikling af energisystemer og kunstig intelligens.
Her ses de 33 nuværende elever på Rybners Almene Gymnasium, som hver modtog 1.500 kroner fra Lektor Arne Harritsøs Fond.
Kyndelmisse har siden Anden Verdenskrig været holdt på Rybners. Hvert år er det en festlig lejlighed til at mødes på Grådybet for at synge fællessang og fejre nuværende og tidligere elever.
Traditionen stammer helt tilbage fra besættelsen under Anden Verdenskrig. Og historien lyder, at den daværende rektor på Esbjerg Statsskole, i dag Rybners Almene Gymnasium, opfordrede eleverne til at i aulaen i forbindelse med Kyndelmisse.
Dagen endte med at blive et symbol på lokalt sammenhold under krigen, da rektoren ikke havde held med at få eleverne til at stoppe med at synge igen. Derfor siger man den dag i dag populært, at eleverne synger sig fri i forbindelse med arrangementet.
Legater på samlet næsten 230.000 uddelt
Helt centralt for fejringen er uddelingen af legater til tre tidligere studerende til deres studier i udlandet på 50.000 kroner hver fra Lektor Arne Harritsøs Fond. Derudover uddelte Lektor Arne Harritsøs Fond 33 mindre legater på hver 1.500 kroner til nuværende studerende på Rybners Almene Gymnasium.
Desuden blev Musiklærerinde Barbara Bjerre-Ladegaards Legat på 12.000 kroner uddelt. Samtidig modtog tre nuværende studerende på Rybners HHX legater på hver 5.000 kroner fra det lokale erhvervsliv.
Fejringen blev smukt indrammet af både optrædende elever, fællessang og højt humør på Grådybet.
Legatmodtagere – Kyndelmisse
Lektor Arne Harritsø’s legat 2025 – 50.000 kroner:
Esther Thea Gade, Aarhus Universitet – student fra Rybners Almene Gymnasium 2021: Esther modtager med legatet støtte til sit ophold ved University of the Fraser Valley i Canada. Opholdet finder sted på 6. semester af Esthers bachelor i kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet. Formålet med opholdet er at blive endnu klogere på menneskers hjerner, og håbet er, at hun kan bruge erfaringerne fra sit ophold til at bidrage til arbejdet med diversitetsinitiativer i danske organisationer - et område, hvor der er begrænset viden i Danmark.
Jakob Wiil, St. Andrews University – student fra Rybners Almene Gymnasium 2021: Jakob modtager med legatet støtte til sit ph.d.-ophold ved St. Andrews University i Skotland. Opholdet finder sted på bagkant af en dobbelt kandidatgrad i biologi fra hhv. Aarhus Universitet og Rennes Universitet (Frankrig). I Skotland skal han arbejde videre med et af kandidatprojekterne, hvor det undersøges, hvordan insekter kan tilpasse sig voldsomme temperaturdynamikker i deres økosystemer. Arbejdet skal forhåbentligt bidrage til, at vi kan bevare økosystemer i en tid med betydelige miljømæssige udfordringer.
Christian Vorup Holm Nielsen, DTU – student fra Rybners Almene Gymnasium 2021: Christian modtager med legatet støtte til sit studieophold på University of British Columbia i Canada. Christian skal i forbindelse med opholdet dygtiggøre sig indenfor emnerne udviklingen af energisystemer og brugen af kunstig intelligens. Han drømmer på sigt om at bruge sin viden i forbindelse med bidrag til projekter som eksempelvis energiøerne i Nordsøen.
Musiklærerinde Barbara Bjerre-Ladegaards Legat - 12.000 kroner: Maria Bredgaard Thuesen, læser medicin på Aarhus Universitet – student fra Rybners Almene Gymnasium 2019
Sydbanks rejselegat – 10.000 kroner: Benjamin Hieu Luu Nguyen 3.d, HHX
Arbejdernes Landsbanks Fonds legat – 5.000 kroner: Jakob Hvidbjerg Eskesen 3.d, HHX
BDO – 5.000 kroner: Mie Hedemand Meinertz 3.s, HHX
Arne Harritsøs Fonds legat – 33 x 1.500 kroner (alle Rybners Almene Gymnasium):
Frederikke Bjerrum 3.y
Kristoffer Franzen 3.b
Carla Weis Nielsen 3.u
Carl Johan Budtz 3.n
Astrid Madsen 3.b
Malthe Petersen Julius 3.x
Ella Rexen Sonnicksen 3.u
Magnus Bjerre Frederiksen 3.u
Mads Svane 3.y
Andrea Hilkjær Leth 2.z
Josefine Eckholdt Graakjær 2.z
Joshua Morris 3.b
Hannah Ulsøe Christensen 2.n
Mie Jensen 3.y
Sofie Pedersen 3.x
Mia Nørgaard Munk 3.u
Liv Emilie Nielsen 2.m
Merle Johanne B. Jønsson 2.n
Ida Brøndum 2.n
Ida Jing Muff 3.n
Naya Damgaard 3.m
Malthe Mose Kristensen 2.z
Villads Stage Frausing 2.y
Frida Brunsgaard Kristensen 2.u
Rasmus Møbjerg 2.n
Benjamin Beverly 2.n
Millie Ann Aakær Møller 2.z
Alberte Stendorff Hansen 2.u
Stine Korsgaard Krabbenhøft 2.m
Mario Antanas Cercola 2.b
Natalie Cathrine Frandsen 2.m
Johanne Erlang Brok Jensen 2.u
Laura Margrethe Møller 2.n