OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

Nye gymnasieelever er startet på Rybners

12.08.2026

Et nyt skoleår er skudt i gang på Rybners Gymnasier, hvor vi har budt velkommen til en masse nye 1.g-elever på HHX, HTX og STX.

På Rybners Grådybet tog 534 nye gymnasieelever hul på deres første skoledag. De er fordelt på 19 klasser – 11 på HHX og 8 på STX – mens der også blev budt velkommen til de nye HTX-elever på Spangsbjerg Møllevej.

534 nye elever på Grådybet

Fra morgenstunden stod tutorer fra HHX og STX klar med flag og klasseskilte, så alle kunne finde deres nye GF-klasse og få sat de første ansigter på deres nye klassekammerater.

Som på enhver første skoledag var der både spænding og sommerfugle i maven, og for mange var stort set alle ansigter nye.

Eleverne fra 2.q sørgede for en musikalsk start på dagen, inden rektorerne Niels og Troels bød de nye elever velkommen. Herefter fortsatte dagen i klasselokalerne med blandt andet introduktion til Lectio og tid til at lære de nye klassekammerater bedre at kende.

Efter frokost havde elevrådet sørget for en noget anderledes overraskelse. Hypnotisør og tankelæser Lasse Kvist lagde vejen forbi Grådybet og involverede både elever på scenen og blandt publikum – og enkelte oplevede sågar, at deres hænder pludselig var blevet ”låst” sammen.

Nye HTX-elever på Spangsbjerg Møllevej

På Spangsbjerg Møllevej blev der samtidig taget hul på et nyt kapitel for årets nye 1.g-elever på HTX.

Her venter tre år med faglig fordybelse, spændende projekter, nye kammerater og masser af muligheder. Naturvidenskab, teknologi og kreativ problemløsning kommer til at fylde – både i klasselokalet og i arbejdet med virkelighedsnære problemstillinger.

Fælles for de nye elever på HHX, HTX og STX er, at de nu tager hul på en ny hverdag med nye mennesker, nye faglige udfordringer og nye fællesskaber.

Vi håber, at alle vores nye gymnasieelever har fået en rigtig god start på Rybners – og vi glæder os til at følge dem gennem de kommende tre år.

 

Velkommen til Rybners Gymnasier!

Vil du følge med i elevernes første tid? På vores Facebook og Instagram deler vi løbende glimt fra introdagene og hverdagen på HHX, HTX og STX.

Tilbage

keyboard_arrow_up