OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

Nye HHX-studenter rejser til USA og Irland

21.06.2021

Mathilde Braithwaite og Oliver Enevoldsen er nye studenter fra Rybners Handelsgymnasium. Mød de to glade studenter, og hør om deres tid på HHX og deres drømme for fremtiden.

Foto: Glad student fra Rybners HHX: Mathilde Braithwaite.Foto: Glad student fra Rybners HHX: Mathilde Braithwaite.

Mathilde har scoret et scholarship i staterne

Efter sommerferien tager den fodboldglade HHX-student Mathilde Braithwaite til USA.

Her skal hun banke bolde i mål og studere på et college i New York med et fuldt scholarship.

Mathilde har været meget glad for sin tid på HHX. Hun har fået nye fag, ny viden og nye kompetencer. Og hun har lært at se sammenhænge, og fået viden hun kunne bruge udenfor skolen.

Men nok så væsentligt har hun mødt en særlig gruppe mennesker, som har betydet utrolig meget for hende:

- Jeg har haft en helt fantastisk klasse. Sammenholdet har været helt unikt.

Oliver - fra HHX til Irland

Med den kongeblå hue på hovedet og favnen fuld af blomster og flag fortæller 19-årige Oliver Enevoldsen ivrigt om sin tid på Rybners Handelsgymnasium og sine spændende fremtidsplaner.

- Jeg valgte HHX, fordi at når jeg sammenlignede STX og HHX, så syntes jeg bare at HHX havde nogle fag, som jeg måske hellere ville have, og så undgik jeg også fysik, kemi og biologi – så jeg synes det var en kombination af de to ting der gjorde, at det helt klart virkede som det bedste for mig.

Selvom fagene var vigtige, har der også været andre faktorer, der har medvirket til en fantastisk skoletid:

- Man kommer jo til nogle fester i starten – det var meget sjovt! Men jeg har også fået nogle venner, som jeg også kommer til at mødes med bagefter, så det er jo mega fedt!

Gennem de tre år på gymnasiet har Oliver oplevet lidt af hvert:

- Alt fra Corona, til aflyste studieture og til studieture der blev til noget. Der har været nogle sjove aktiviteter, en tur til København der var rigtig sjov og lærere man nok heller ikke lige glemmer.

Det helt store smil kom frem, da Oliver fortalte, hvad der skal ske i hans liv næste år:

- Det er faktisk spændende! Pga. HHX fik jeg et tilbud på noget praktik i udlandet, i Irland, så jeg skal til Dublin næste år, hvis alt går som planlagt.

Så skal jeg ind i en virksomhed og sidde der i et år og få en masse erfaring og forhåbentlig møde nogle irere.

Alt i alt har Oliver været glad for tiden på Rybners, og han kan derfor roligt fejre sin velfortjente hue efter alle kunstens regler:

- Det har været en god uddannelse og jeg har haft nogle gode år.

 

Læs mere om Rybners HHX

 

Nyhedsbrev

Få nyt om studielivet på vores ungdomsuddannelser og information om uddannelsesvalg.

Tilbage

keyboard_arrow_up