OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

Rybners Handelsgymnasium får ny rektor

01.12.2020

Mette With Hagensen bliver ny rektor på Rybners HHX. Hun glæder sig til at styrke gymnasiets erhvervsprofil gennem et stærkt samarbejde med erhvervslivet.

Foto: Mette With Hagensen er ny rektor på Rybners HHX. Foto: Mette With Hagensen er ny rektor på Rybners HHX.

Efter en lang og grundig rekrutteringsproces har Rybners ansat Mette With Hagensen som ny rektor på Rybners Handelsgymnasium. 

Gudrun Kirk Petersen, direktør for Rybners Gymnasier, er glad for, at gymnasiet har fundet den rette kandidat, der kan fortsætte udviklingen af Rybners HHX, som et moderne og ambitiøst erhvervsgymnasium med en stærk kobling til erhvervslivet.

- Mette er samarbejds- og netværksorienteret, og hun har inspirerende pædagogiske visioner, siger Gudrun Kirk Petersen og tilføjer:

- Vores Handelsgymnasium får en rektor, som brænder for eleverne, deres læring og trivsel.

Et stærkt samarbejde med erhvervslivet
Mette With Hagensen har 25 års erfaring som gymnasielærer heraf syv år på Rybners HHX. Hun ser frem til jobbet som rektor:

- På Rybners Handelsgymnasium har vi god elevsøgning, mange dygtige medarbejdere og et stærkt samarbejde med erhvervslivet. Et rigtig stærkt grundlag for den fortsatte positive udvikling.

Selv om Mette nu forlader sin rolle som underviser og indtager en ny rolle som rektor på gymnasiet, glæder hun sig til forsat at være tæt på eleverne:

- Det fantastiske ved gymnasiet er at arbejde med unge mennesker i den periode af deres liv, hvor de udvikler sig allermest. På tre år går de fra at være små forsigtige drenge og piger til stolte fantastiske mænd og kvinder.

Mette With Hagensen tiltræder stillingen som rektor på Rybners Handelsgymnasium d. 1.december 2020. 


Fakta om Mette With Hagensen:

Alder: 53 år
Uddannelse: Cand. Merc. Int, Syddansk Universitet, Sønderborg
Civilstand: Gift med Per. Sammen har de tre børn på henholdsvis 23, 21 og 18 år.

Tidligere stillinger:
2019 – 2020                
Formand for Børnerådet, udpeget af Børne- og socialministeren

2013 - 2020
Lektor, Rybners Gymnasium, Esbjerg

2012 - 2018Landsformand, Skole og Forældre

2003 – 2013
Lektor, Varde Handelsskole

1999 – 2003
Afdelingsleder, Medie- og erhvervsakademiet, Køge Handelsskole

1998 – 1999
Lektor, Køge Handelsskole

1994 – 1998
Adjunkt, Handelsskolen i Hjørring (i dag EUC Nord)

 

Fakta om Rybners Handelsgymnasium (HHX):

  • 726 elever
  • HHX er en 3-årig gymnasial uddannelse
  • På HHX-uddannelsen har eleverne fag som international økonomi, virksomhedsøkonomi og afsætning kombineret med sprog og andre almene fag
     

Tilbage

keyboard_arrow_up