OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

Rybners hylder elever, der kæmper for en bedre fremtid

02.02.2024

Fred i verden, bæredygtige investeringer og klimavenlige løsninger er emner, som årets legater går til ved arrangementet Kyndelmisse på Rybners. Traditionen tro afholder Rybners den festlige begivenhed for at hylde tidligere og nuværende elever for en særlig indsats.

Legatmodtagere Kübra Yilmaz og Emil Damtoft sammen med Rektor på STX Niels Chrestensen Hviid.Legatmodtagere Kübra Yilmaz og Emil Damtoft sammen med Rektor på STX Niels Chrestensen Hviid.

Siden 2. verdenskrig har Kyndelmisse været afholdt. Den årlige begivenhed er en festlig fejring, hvor Rybners hylder elever, der enten går eller har gået på Rybners STX eller HHX.

Blandt legatmodtagerne var tidligere STX-elever Pernille Kjærholt, Emil Damtoft og Kübra Yilmaz. De modtog hver et legat fra Lektor Arne Harritsø's Fond på 50.000 kr. Kendetegnene for de tre elever er, at de vil være med til at gøre en forskel for pengene.

- Jeg havde en rigtig dygtig samfundsfagslærer Tommy Bødker på Rybners, som fortalte mig, at man kan bruge samfundsfag til udviklingsarbejde. Så det var her jeg fik øjnene op for det, og det har været en drøm lige siden, siger Pernille Kjærholt.

Pernille har i dén grad brugt sin samfundsvidenskabelige studieretning til noget fornuftigt. Hun læser i dag Statskundskab på Aarhus Universitet. Hun ønsker at bruge legatet til et praktikforløb på den danske ambassade i Addis Adaba:

- Jeg skal være politisk praktikant på den danske ambassade i Addis Adaba i Etopien. Her skal jeg arbejde på et freds- og stabiliseringsprogram på Afrikas Horn for at håndtere krisesituationen der, lyder det fra Pernille.

Selv når Pernille har fri fra studiet, kan hun ikke lægge sin store interesse fra sig. Hun arbejder for Red Barnet, hvor hun blandt andet har hjulpet med at etablere et børnehjem i Tanzania.

Der mangler mere faglighed inden for bæredygtige investeringer

Ifølge Emil Damtoft er der ikke tilstrækkelig teori inden for finansielle aspekter af bæredygtighed:

- Det er interessant at kigge på, om virksomheder i fremtiden bliver mere værd, hvis de har foretaget bæredygtige investeringer. Der findes ikke nok teori og fakta på det i dag, og jeg vil gerne bidrage til den udvikling, siger Emil.

Derfor skal legatet gå til et ophold på Bocconi University i Milano, som har dygtige forskere, der beskæftiger sig med dette felt.

Opholdet skal danne grobund for Emils kommende kandidatprojekt, hvor han vil undersøge hvordan virksomheders bæredygtighedsprofil påvirker salg af virksomheder.

Kübra drømmer om at finde nye klimavenlige løsninger

Kübra Yilmaz fik beskeden om legatet meget belejligt:

- Jeg var lige kommet ud af eksamen, da jeg fik beskeden. Så det var en kæmpe lettelse, og jeg blev rigtig glad.

Klimavenlige løsninger er Kübras helt store passion. Hun er netop kommet ind på universitet i Politecnico di Milano, som er et af de bedste tekniske universiteter inden for fag som miljø, genanvendelse af materialer og bæredygtighed.

- Det er et universitet, hvor jeg vil kunne opnå høj faglighed, og universitetet har fag, som jeg ikke kan få i Aarhus, udtaler Kübra.

Pengene fra legatet skal bruges til det lærerige ophold i Milano. Hun forventer at udvikle sig både fagligt og personligt og udvide sin horisont kulturelt. Ved siden af studiet er Kübra i gang med et nyt projekt, hvor hun arbejder med konkrete klimaløsninger.

Til Kyndelmissen blev der også uddelt legater fra virksomheder og andre legater fra Arne Harritsø’s Fond. Der blev i alt uddelt legater for 233.000 kr. til 41 elever.

Legatmodtagere til Kyndelmisse

Lektor Arne Harritsø's Fond:

Pernille Kjærholt (student fra Rybners Almene Gymnasium i 2018) studerer Statskundskab på Aarhus Universitet. Pernille modtager et legat på 50.000 kr.

Emil Damtoft (student fra Rybners Almene Gymnasium i 2018) studerer Cand.merc. i finansiering og regnskab på CBS. Emil modtager et legat på 50.000 kr.

Kübra Yilmaz (student fra Rybners Almene Gymnasium i 2017) studerer til Civilingeniør i Kemi- og Bioteknologi på Aarhus Universitet. Kübra modtager et legat på 50.000 kr.

Sydbanks rejselegat:

Sara Devi Vestergaard elev på Rybners Handelsgymnasium. Sara modtager et legat på 10.000 kr.

BDO:

Rasmus Trab Skydt, elev på Rybners Handelsgymnasium. Rasmus modtager et legat på 5.000 kr.

Arbejdernes Landsbanks Fond:

Catharina Victoria Petersen, elev på Rybners Handelsgymnasium. Catharina modtager et legat på 5.000 kr.

Lektor Arne Harritsø's Fond (34x 1.500 kr.). Legatmodtagerne fra Rybners Almene Gymnasium:

Adam Gravgaard Birkler

Andreas Guldager Petersen

Anna Kühl Krogager

Benjamin Kunic

Caroline Daus Laungaard

Cecilie Wyrzykowski

Ditte Wulff Møller

Elizabeth Rintza Madsen

Esther Hein Kaffka

Gustav Overgaard Bjerre

Ida Tanggaard

Jeppe Diers Bannerholt

Julius Seilov Grinderslev

Katinka Holdensen

Kristine Crone Panzer Mellerup

Lærke Liv Nielsen

Lærke Vælds Møller Kristensen

Manja Lindgaard

Maria Stenger Andersen

Mathias Terkel Bertelsen

Matilde Riis Juul

Matilde Holm Sørensen

Nanna Kathrine Nelander Knudtzen

Nathalie Løch Boldt

Nicklas Rud Mannemar Pedersen

Oliver Fisker Gleerup

Oliver Østergaard Kümmel

Sarah Lykke Kristensen

Selma Rogonja

Signe Bertram Bagge

Sofie Koldig

Sofie Louise Mathiesen

Tobias Meilvang Kragh Sandholdt

Victoria Blandfort Lund

Tilbage

keyboard_arrow_up