Rybners samlede perspektiver på kompetencerne bag energiomstillingen
18.09.2026
Hvordan kan uddannelse og efteruddannelse følge med udviklingen i energisektoren? Det var et af de store spørgsmål, da Rybners Klimaerhvervsskole afholdt Energikonference 2026, hvor virksomhedsledere, uddannelsesledere, fagbevægelsen og politiske figurer var samlet.
Rybners Klimaerhvervsskole samlede centrale figurer til debat om energiomstillingens muligheder og udfordringer.
Nye energiteknologier og investeringer i infrastruktur stiller nye krav til de mennesker, der skal bygge, drive og vedligeholde løsningerne.
Sammenhængen mellem uddannelse og de fremtidige kompetencebehov var derfor et gennemgående tema på konferencen, som satte fokus på Danmarks energiomstilling frem mod 2036.
Rybners er én af Danmarks tre klimaerhvervsskoler med særligt fokus på omlægningen af energisektoren. Opgaven er blandt andet at udvikle uddannelser og opkvalificering i tæt samarbejde med erhvervslivet og bidrage til, at ny viden og nye erfaringer kommer andre skoler til gode.
Konferencens spørgsmål om kompetencer, uddannelse og samarbejde knyttede sig dermed til Rybners Klimaerhvervsskolens kerneopgave.
”Teknologi kan man købe sig til, men kompetencerne er noget, vi skal udvikle,” sagde Olaf Rye, adm. direktør på Rybners, i sin velkomst.
Han fremhævede samtidig behovet for at uddanne de mennesker, der skal arbejde med omstillingen af energisektoren, i fællesskab. En tanke, der gik igen i løbet af konferencen, som var inddelt i tre spor.
Kompetencer skal tænkes ind
Sporene bevægede sig fra udviklingen af energisystemet over industriens behov til spørgsmålet om, hvordan uddannelsessektoren og resten af systemet kan følge med.
I indlæggene om energisystemet blev der blandt andet peget på mulighederne for at udnytte energien bedre og få mere ud af infrastrukturen gennem fleksibilitet og samspil mellem forskellige sektorer.
Gunnar Rohde, seniorspecialist hos Teknologisk Institut, fremhævede, at hele 65 procent af den energi, vi i dag sender ind i energisystemet, går til spilde.
Samtidig var der opmærksomhed på de fagligheder, som skal få løsningerne til at fungere. Arne Rahbæk, Community Manager hos energivirksomheden Vattenfall, som i mange år har været en af de største aktører inden for havvind i Danmark, fremhævede behovet for at udvikle uddannelsesløsninger i tæt samarbejde med industrien.
”Havne, leverandører og uddannelsesinstitutioner skal involveres tidligt nok til, at de kan planlægge bemandingen,” sagde han.
Læring gennem hele arbejdslivet
Flere indlæg handlede om at bygge videre på de kompetencer, medarbejderne allerede har.
Gunnar Rohde fra Teknologisk Institut nævnte muligheden for, at en elektriker med viden om batteriteknologi gennem efteruddannelse kan arbejde med elektriske køretøjer. Pia Maul Andersen, næstformand i 3F Industri, fremhævede mulighederne i AMU og brugte fjernvarmesvejsning som eksempel.
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i erhvervsorganisationen Tekniq Arbejdsgiverne, pegede på digital undervisning som en måde at gøre uddannelse tilgængelig, når og hvor det passer medarbejderne.
”Projekter bliver forsinket, hvis bemanding ikke tænkes ind fra start. Kvalificeret arbejdskraft kræver løbende uddannelse,” sagde han.
Samarbejdet skal styrkes
Dagens tredje spor satte fokus på rammerne for at følge med udviklingen. Her berørte debatten blandt andet uddannelsernes mulighed for at tilpasse sig nye behov, ledelsernes beslutningsrum og klimaerhvervsskolernes rolle.
Skal de rette kompetencer udvikles, kræver det et tættere samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner, understregede Karsten Rieder, direktør i Business Esbjerg:
”Virksomhederne kan ikke løse det selv. Uddannelsesinstitutionerne kan ikke løse det selv. Så det kræver, at alle sætter sig sammen og finder nye løsninger, som passer til den virkelighed, vi ser ind i.”