OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

Rybners skal videreføre AMU-Vests uddannelser

04.02.2025

AMU Vest indgav den 5. december 2024 egenbegæring om konkurs. Rybners er af STUK blevet pålagt at overtage udbuddet af uddannelser og kurser for 2025.

Olaf Rye, adm. direktør for Rybners. Olaf Rye, adm. direktør for Rybners.

Rybners har siden AMU Vests konkurs den 5. december 2024 arbejdet på at finde gode løsninger for alle berørte kursister og elever, der enten var i gang med eller indskrevet på en erhvervsuddannelse eller et AMU-kursus på AMU Vest.

I forbindelse med konkursen besluttede Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) nemlig, at Rybners i 2025 skulle overtage udbuddet af uddannelser og kurser fra AMU Vest.

Siden har Rybners arbejdet på at danne sig et overblik og har igangsat en række uddannelser og kurser, herunder afviklet svendeprøver, ligesom en række kursister og elever er blevet henvist til andre uddannelsesinstitutioner, som i en svær situation har stået klar til at hjælpe elever og kursister videre med deres uddannelse.

Rybners har løbende opdateret de berørte kursister, elever og deres eventuelle arbejdsgivere, ligesom vi har været i tæt dialog med arbejdsmarkedetets parter, STUK, andre erhvervsskoler og uddannelsesinstitutioner, jobcentre m.m.

Så snart vi har et samlet overblik, vil vi melde det ud på denne side, ligesom vi vil fortsætte med at informere elever, kursister, arbejdsgivere samt andre interessenter direkte, når der er nyt at fortælle.

 

Tilbage

keyboard_arrow_up