OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

Sikke en aften: Gallafest med stil, stemning og fællesskab

23.04.2026

Lørdag dannede Rybners gymnasier, på Grådybet, rammen om årets gallafest, hvor alle tre årgange deltog i en festlig og vellykket aften.

Indmarch til Lancier, galla 2026Indmarch til Lancier, galla 2026

Lørdag dannede Rybners gymnasier, på Grådybet, rammen om årets gallafest, hvor alle tre årgange deltog i en festlig og vellykket aften.

1.g og 3.g elever ankom fra kl. 16.30 sammen med forældre og blev modtaget på rød løber. Herefter gik 1.g til middag i klasselokalerne, mens 3.g samledes i aulaen, hvor direktør for Rybners gymnasier, Gudrun, bød velkommen.

Efterfølgende stod programmet på middag og lancier for 1.g, som blev afviklet i to omgange. 3.g indtog senere dansegulvet med en række danse, herunder tango, regndans og lancier – ligeledes afviklet i to omgange. Aftenens sidste dans blev gennemført med deltagelse af både undervisere samt rektorerne for HHX og STX.

Senere på aftenen ankom 2.g eleverne udklædt og bidrog til den festlige stemning.

Klasselokalerne var desuden pyntet efter temaet “tidsperioder”, hvor i alt 34 klasser deltog. Der blev i den forbindelse kåret vindere fra både STX og HHX.

Aftenen var præget af stor glæde og engagement fra eleverne og markerede endnu en vellykket gallafest på Rybners gymnasier.

Tilbage

keyboard_arrow_up