OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

Skaterdreng med smede skills: Oscar vil til DM

08.10.2021

Oscar Torbensen fra Esbjerg dystede om en finaleplads til næste års DM i Skills. Over tre dage kæmpede han og seks andre lærlinge om det syddanske regionsmesterskab for klejnsmede. Desværre glippede DM for Oscar.

Foto: Oscar Torbensen glæder sig til at vise sine smede skills til regionsmesterskabet. Foto: Oscar Torbensen glæder sig til at vise sine smede skills til regionsmesterskabet.

18-årige Oscar Torbensen svejsede, skar, bankede, slibede og pudsede det bedste han havde lært til regionsmesterskabet for klejnsmede:

- Jeg gav den alt, hvad jeg overhovedet kunne. Men det gik ikke i år.

Mesterskabet for region syd blev i år afholdt på Rybners Tekniske Skole fra d. 12. til d. 14. oktober. 

Årets DM-håb fra Rybners er en glad dreng fra Esbjerg, som elsker at stå på skateboard.

Oscar har altid vidst, at han skulle være håndværker. Han har aldrig været type, der kunne sidde stille foran en computer:

- Der har altid været gang i mig – jeg kan godt lide at bruge mig selv. Det synes jeg er fedt. 

Faldt pladask for smedefaget

I folkeskolen var Oscar i brobygning på Rybners Tekniske Skole og her faldt han pladask for smedefaget. Nu har han en lærlingekontakt med Granly Steel og til næste år starter han på 2. hovedforløb på smedeuddannelsen:

- Smedefaget er en fed måde at bygge ting på. Det er udfordrende af bygge i metal, som er en fast form.

- Jeg kan godt lide at tig svejse. Jeg kan lide at lave små specifikke ting, der skal sidde lige i skabet. Men samtidig elsker jeg også at komme ud og arbejde på det sorte værksted. Bare fyrer den af og bygge noget stort.

En fed arbejdsplads

På Granly Steel får Oscar lov at prøve kræfter med smedefagets mange discipliner. Men det er ikke diversiteten i arbejdsopgaverne, der har gjort størst indtryk på den unge esbjergenser: 

- Granly er en stor arbejdsplads, men det mærker man ikke. Jeg er hurtigt blevet en del af fællesskabet. Alle er glade og laver sjove jokes. Det er en fed arbejdsplads.

Granly Steel er da også glade for at have Oscar i lære i virksomheden. Allerede efter 14 dage i praktik tilbød de ham en kontrakt gældende for hele hans uddannelsesforløb:

- Vi kunne straks se, at Oscar havde et drive, og han var hurtig til at forstå tingene, fortæller værkfører Kåre Røntoft Østergaard, der glæder sig til at heppe på Oscar, som er Granly Steels første lærling til at deltage i et regionsmesterskab.

Læs mere om smedeuddannelsen på Rybners


Info om Regionsmesterskabet for klejnsmede – Region syd

Disse erhvervsskoler deltager:

  • Hansenberg
  • Aarhus Tech                                             
  • Svendborg Erhvervsskole
  • Rybners                                                      
  • EUC Lillebælt                                            
  • Herningsholm Erhvervsskole             
  • Syddansk Erhvervsskole Odense     

 

Nyhedsbrev

Få nyt om studielivet på vores ungdomsuddannelser og information om uddannelsesvalg.

Tilbage

keyboard_arrow_up