OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

Sommerens prøver og eksamener

05.02.2021

Alle Folketingets partier udover Alternativet har indgået en politisk aftale om sommerens prøver og eksamener. Læs her, hvilke prøver der bliver afholdt.

Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance er blevet enige om, hvordan prøver og eksamener skal håndteres i resten af dette skoleår.

Læs hele aftalen her

Disse prøver bliver afholdt

STX, HHX og HTX

  • 1. og 2.g - 1 prøve: Mundtlig prøve udtrækkes
  • 3.g - 4 prøver: Mundtligt forsvar af SRP/SOP, dansk (skriftligt), 2 mundtlige prøver i studieretningsfag eller andet A-niveaufag. (Htx-elever, der har afsluttet SOP i vinterterminen, kan vælge at få karakteren for det skriftlige produkt annulleret og gå til mundtligt forsvar og få en ny samlet karakter)

HF

  • 1.hf - 2 prøver: Prøver i naturvidenskabelig faggruppe (to mundtlige prøver)
  • 2.hf - 4 prøver: Dansk (skriftlig), 3 mundtlige prøver
  • Hf-enkeltfag/GSK/SOF - op til 4 prøver; herunder EP-forsvar

EUX

  • Merkantile eux-elever, der ikke afslutter det studieforberedende år og tekniske eux-elever, der ikke afslutter deres uddannelse - 1 mundtlig prøve
  • Merkantile eux-elever, der afslutter det studieforberedende år og tekniske eux-elever, der afslutter deres uddannelse - op til 4 prøver: Mundtligt forsvar af EOP, dansk (skriftlig) samt yderligere 2 mundtlige prøver 

Erhvervsuddannelser – prøver afholdes løbende fra d. 1. marts

  • Afsluttende prøver, herunder svendeprøver, grundforløbsprøver og prøver i certifikatfag og prøver i uddannelsesspecifikke fag.

 

Nyhedsbrev

Få nyt om studielivet på vores ungdomsuddannelser og information om uddannelsesvalg.

Tilbage

keyboard_arrow_up