OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

SOS Dansk Autohjælp tror på ny uddannelse: Forpligter sig til at tage imod 12 nye lærlinge

10.01.2023

I august startede de første elever på den nye erhvervsuddannelse i autohjælp på Rybners. Nu starter skolen et nyt 20 ugers grundforløbshold op, og SOS Dansk Autohjælp står klar til at tage imod mindst 12 lærlinge fra holdet.

Sidste år blev det muligt at tage en erhvervsuddannelse i autohjælp på Rybners Tekniske Skole, som det eneste sted i Danmark. 2 elever startede i august på uddannelsens 2. grundforløb, og mandag d. 16. starter endnu et hold.

- Den nye erhvervsuddannelse giver autohjælpsfaget et løft, og den sikrer et højt fagligt niveau i vores branche. Vi påtager os et medansvar for at uddanne fremtidens arbejdskraft, og derfor forpligter vi os på at tage imod mindst 12 nye lærlinge fra det hold, der starter på Rybners her til januar, udtaler Jan Bøjstrup Christensen, direktør i SOS Dansk Autohjælp.

Branchens iver efter at tage imod nye lærlinge glæder direktør for Rybners Erhvervsuddannelser og kursusaktiviteter Lars Katzmann:

- Branchen er meget optaget af at levere en god kvalitet i deres ydelser, og ved at det at have faglært arbejdskraft er et kvalitetsstempel. Det er meget positivt at SOS Dansk Autohjælp her viser deres store vilje til at tage imod lærlinge.

Branchen har, lige som Rybners, været repræsenteret i den arbejdsgruppe, der har udviklet uddannelsen, så den er målrettet til at dække autohjælpsbranchens behov.

Er autohjælpsuddannelsen noget for dig?
Læs om uddannelsen her

 

Nyhedsbrev

Få nyt om studielivet på vores ungdomsuddannelser og information om uddannelsesvalg.

Tilbage

keyboard_arrow_up