OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

Store smil hos tandlæger og elever: Uddannelsen bliver endnu mere fleksibel

28.10.2021

Som de første i Danmark indfører tandklinikassistentuddannelsen på Rybners fleksibel hovedforløb. Initiativet glæder tandklinikkerne, der nu slipper for at sende alle deres elever på skole samtidig.

Foto: Anne Rathleff Vinther (tv) og Arife Olcay kommer begge til at nyde gode at det nye fleksible hovedforløb på tandklinikassistentuddannelsen. Foto: Anne Rathleff Vinther (tv) og Arife Olcay kommer begge til at nyde gode at det nye fleksible hovedforløb på tandklinikassistentuddannelsen.

De danske tandklinikker er blevet større. Det har medført at klinikkerne tager flere elever ind. Men disse tandklinikassistentelever skal på skolebænken en gang om året under deres uddannelsen. Her opstår ifølge tandlæge hos Tandlægerne i Gjesing, Michael Rasmussen, et problem:

 - Hvis du som tandklinik har to elever, der er startet på samme tid, skal de afsted på hovedforløb samtidig. Hvis din klinik har 5 klinikassistenter, så mister du 2 ud af de 5 medarbejdere – det vil sige at 40 % af arbejdsstyrken er pludselig på skole. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt.

Michael Rasmussen er tidligere Hovedbestyrelsesmedlem i Tandlægeforeningen og tidligere formand for Region Syddanmarks Tandlægeforening, og han har over de seneste år fået flere opkald fra frustrerede tandlæger:

- De ringer til mig og fortæller om problemet. De synes det er træls, at de skal sende flere elever af sted på skole samtidig, for de mister arbejdskraft i disse skoleperioder.

Erhvervsliv og skole finder løsning sammen

Michael Rasmussen tog udfordringen med til det lokale uddannelsesudvalg på tandklinikuddannelsen på Rybners Tekniske Skole.

Efter nærmere drøftelse af problemet blev udvalget, som består at repræsentanter fra det lokale erhvervsliv og skolens ledelse, enige om at søsætte et nyt mere fleksibelt hoveforløb på uddannelsen.

Modsat tidligere er det nu underordnet, hvilken rækkefølge eleverne tager hovedforløbets to moduler i. Hvor eleverne før skulle tage hovedforløb 1 og dernæst hovedforløb 2, indfører man nu et efterår- og forårsforløb, som eleverne kan tage i vilkårlig rækkefølge.

Det kræver en større fleksibilitet fra undervisernes side, men den opgave er de klar til at påtage sig:

- Det er skolen og undervisernes pligt at lytte til klinikkernes udfordringer og løsninger. I sidste ende handler det hele jo om at samarbejde om eleverne, så de får en spændende og alsidig uddannelse som tandklinikassistent, lyder det fra Betina Jepsen-Jacob, som faglærer på tandklinikassistentuddannelsen på Rybners.  

En meget fleksibel uddannelse

To af de elever, der kommer til at følge det nye hovedforløb er 42-årige Arife Olcay og 38-årige Anne Rathleff Vinther. De har begge bemærket at underviserne er ved at finde den rette undervisningsformel til det nye fleksible hovedforløb.

- Der er nogle ting, de godt kan justere og lave lidt om på, men det evaluerer vi løbende. Men ellers kan vi godt se, at det er en fordel for os og for klinikkerne.

I det hele taget er Anne, der er i ny mesterlære hos Godt Smil Tandlægerne i Kongensgade i Esbjerg, vild med at der er så mange tilgange til tandklinikassistentuddannelsen:

- Du kan gå i mesterlære, du kan tage et grundforløb eller du kan få merit, for noget du har lavet tidligere. Strukturen i uddannelsen kan du selv være med til at præge. Det nye hovedforløb gør bare tandklinikassistentuddannelsen endnu mere fleksibel.


Læs mere om tandklinikassistentuddannelsen på Rybners

 

Nyhedsbrev

Få nyt om studielivet på vores ungdomsuddannelser og information om uddannelsesvalg.

Tilbage

keyboard_arrow_up