OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

Universitetsstuderende overtager undervisningen på HHX

10.10.2024

Det rullende Universitet overtager undervisningen i 20 klasser på Rybners HHX. Lærerne er sendt på Pædagogisk dag væk fra Rybners Handelsgymnasium. Formålet med konceptet er at give HHX-eleverne indblik i, hvordan det er at være studerende på Aarhus Universitet.

Asta er universitetsstuderende fra Det rullende Universitet og læser Nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet.Asta er universitetsstuderende fra Det rullende Universitet og læser Nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet.

Da klokken ringede ind til time, blev det en lidt anderledes dag for HHX-eleverne på Rybners. Underviserne er sendt på Pædagogisk dag omkring ChatGPT, og eleverne blev undervist af universitetsstuderende fra Aarhus hele undervisningsdagen.

Her fik HHX-eleverne en forsmag på den faglighed og det studieliv, man møder på universitetet. Sine Bækgaard Madsen, Specialkonsulent, Det rullende Universitet, Aarhus Universitet (AU) fortæller:

- Vi skal give eleverne indblik i, hvad det vil sige, at være studerende på AU. Både fagligt men også i forhold til studielivet. Der er mange elever, der gør sig forestillinger om, hvordan det er, men her møder de studerende, der næsten er på deres egen alder, der fortæller om det.

Udover at give det gode indblik videre til gymnasieelever, fik de universitetsstuderende fra AU også udvikling med sig hjem i rygsækken. De forbedrer blandt andet deres formidlingsevner, fortæller Sine Bækgaard Madsen.

Asta er universitetsstuderende og selv er fra Esbjerg

Asta, der læser Nordisk sprog og litteratur, AU er selv fra Esbjerg, så hun kender til elevernes store valg, der skal træffes om uddannelse. I dag har hun selv indtaget undervisningen for 3. R på HHX med emnet sagaer:

- Jeg har udvalgt emnet sagaer, fordi jeg selv synes, det var ret kedeligt i gymnasiet. Men efter jeg har givet det opmærksomhed på uddannelsen her, er det faktisk ret spændende. Det vil jeg gerne fortælle eleverne om.

I dag optrådte Asta selv som en slags gymnasielærer, et arbejde, hun selv overvejer i fremtiden:

- Jeg tror godt, jeg kan se mig selv som gymnasielærer en dag, så det er lidt sjovt at være her og undervise.

HHX-eleven Sander, går i 3. C, og for ham, har det være en lærerig dag:

- Jeg har hørt om Historie her i 1. modul, og hvordan det er at gå på et universitet, og det var meget lærerigt at høre om hverdagen, hvis man gerne vil læse videre.

Dagen har budt både på klasseundervisning, hvor studerende underviser eleverne i et emne fra deres respektive uddannelser, et oplæg om studielivet på Aarhus Universitet samt uddannelsesdating, hvor eleverne fra HHX har valgt to uddannelser, de vil høre mere om.

Nyhedsbrev

Få nyt om studielivet på vores ungdomsuddannelser og information om uddannelsesvalg.

Tilbage

keyboard_arrow_up