Målsætninger

Målet for Rybners Tekniske Gymnasium er, at dagligdagen skal være præget af kvalitet og arbejdsglæde.

Faglig kvalitet
Den faglige kvalitet sætter vi i højsædet. For at kunne gøre det, har vi en lærerstab, der med sin faglige baggrund kan matche uddannelses bekendtgørelsens krav. For at denne udvikling kan fortsætte, er det afdelingens mål, at der skal ske en kontinuerlig kompetenceudvikling af medarbejderne.

Frafald
Kvalitet er også at have styr på frafaldsproblematikken. Vi ser i dag at flere og flere elever starter på en teknisk gymnasial uddannelse uden den fornødne modenhed og ballast. Vi arbejder derfor tæt sammen med UU Sydvestjylland for at sikre, at eleverne ikke alene har evnerne til en naturvidenskabelig gymnasial uddannelse, men også har en anvendelsesorienteret profil der passer til Teknisk Gymnasium.

Indslusningssamtaler
Klassernes lærerteams og gymnasiets studievejler afholder indslusningssamtaler, så vi ved, hvad elevens forventninger er til os, og eleverne kender vores forventninger til dem.

Screening
Gennem screening i læsning og stavning samt fagene engelsk og matematik sikrer vi, at vi kender elevernes faglige niveau ved starttidspunktet og kan hjælpe dem godt på vej.

Observation
Klassernes lærerteams observerer eleverne, så de kan tage hånd om problemer, inden de bliver så uoverskuelige for eleven, at han eller hun forlader Teknisk Gymnasium. Hvis det viser sig, at en elev alligevel er havnet på en forkert hylde vejleder vi sammen med UU Sydvestjylland, eleven til en anden ungdomsuddannelse.

Lektiehjælp
For at højne kvaliteten tilbyder vi eleverne lektiehjælp, denne kan både være virtuel, eller skemalagt,  så der altid er mulighed for lektiehjælp til alle.

Fronter
Som skole arbejder vi med en elektronisk platform, Fronter, hvor eleverne kan hente lektier, og hvor den enkelte elevs portefolie kan ligge. Derigennem bliver også gennemført en plagiatkontrol af større opgaver.

Pædagogisk grundlag

Skolens pædagogiske praksis tager afsæt i den enkelte elevs forudsætninger, den enkelte uddannelsesbekendtgørelses krav og de samfundsmæssige tendenser karakteriseret ved masseproduktion til individuelle behov, organisering i opgavebestemte netværk og adgang til en stadigt stigende vidensmængde og informationsstrøm.

Det er væsentligt, at indlæringen og etablering af læringssituationer hele tiden har elevens udvikling i forhold til en fremtidige rolle på arbejdsmarkedet for øje, ligesom der gennem læringen hos eleven skal skabes forståelse for erhvervslivets og samfundets krav og funktionsmåder.

Dette skal dog samtidigt gøres i forståelse for, at en del af fremtidens arbejdspladser netop opstår - i fremtiden.

Målet for elever

Eleven skal erkende videnssamfundets ændrede kvalifikationskrav i relation til egne faglige og personlige udviklingsbehov.

Eleven planlægger, strukturerer, organiserer og evaluerer egne læreprocesser i skiftende netværk af medstuderende og lærere. 

Eleven erhverver kulturteknikker herunder øget abstraktionsevne, mundtlig og skriftlig kommunikation, informations- og kommunikationsteknologi og fremmedsprog. 

Elevens fortsatte udvikling bygger på evnen til selvrefleksion og selvevaluering. 

Eleven får igennem hele uddannelsen en teknologisk/teknisk dannelse.

Målet for lærere

Lærerne skaber rum og rammer for elevernes læreprocesser gennem en styret og fleksibel planlægning af læringsaktiviteterne i samarbejde med elever og kolleger.

Lærerne udvikler en erhvervspædagogisk kompetence, som bygger på:

• faglige kvalifikationer
• almene kvalifikationer
• pædagogiske kvalifikationer
• organisatoriske kvalifikationerl
• lærerne udvikler sig til at kunne varetage undervisningsaktiviteter på såvel grundniveau som efteruddannelsesniveau
• lærerne udvikler sig gennem kollegialt samarbejde til i stigende grad at kunne definere, delegere og styre afdelingens aktiviteter på baggrund af en overordnet planlægning foretaget af ledelsen 
• lærerne sikrer sig gennem deltagelse i udviklingsprogrammer at være på forkant med sine fag såvel fagligt som pædagogisk, herunder i forhold til den seneste uddannelsesbekendtgørelse.

Det pædagogiske udgangspunkt for HTX uddannelsen

HTX er en gymnasial uddannelse. Formålet med uddannelsen er at forberede eleven til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.

Eleven skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.

HTX uddannelsens studiekompetencegivende sigte realiseres inden for teknologiske og naturvidenskabelige fagområder i kombination med almene fag i øvrigt. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til fordybelse og deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold, herunder ved kombination af teori og praktik i værksteder og laboratorier.

Ved gymnasial undervisning forstås, at eleverne bliver studieegnede, forstået på den måde, at de er i stand til selvstændigt at tilegne sig et stof, har en basal viden indenfor de enkelte fag, samt er i stand til at kombinere denne viden på tværs af fagene. I HTX's fagrække bruges specifikt teknologi og teknik til dette.

HTX er en ungdomsuddannelse. Der tages udgangspunkt i elevens situation, nemlig at han/hun kommer med folkeskolens 9. klasse som den adgangsgivende klasse. Udover det rent faglige, tages der også udgangspunkt i, at eleven er et ungt menneske, der skal behandles med respekt, uden at man som lærer skal forvente en voksen elev. Hele uddannelsen igennem er der meget fokus på den enkelte elev.

For at få og holde kontakt til forældrene afholdes der i maj et informationsmøde hvor alle nye elevers forældre og elever selv inviteres. I foråret afholdes egentlig forældre konsultationer hvor den enkelte kan bede om tid ved klassens lærerteam. Her kan der så tales om den enkeltes trivsel og faglige standpunkt.

Der gennemføres også indslusningssamtaler i løbet af de første måneder efter skolestart, hvor hver enkelt 1. års elev kommer til at tale med en af klassens teamlærer og senere hen med studievejledningen, og her giver udtryk for sine forventninger og håb. Eleven har inden samtalen udfyldt en spørgeramme. På den måde håber vi at kunne følge frafaldet endnu tættere, er det elevens forventninger der er bristet, eller er det noget helt andet der er galt.

I afdelingen tilstræbes der så stor lærerkontinuitet som muligt. På 1. år afholdes der jævnlige teammøder, hvor fokus især er rettet mod elevernes studieaktivitet og adfærd. Ligeledes holdes der jævnlige møder i alle faggrupper. Lærerkollegiet er delt op i følgende faggrupper: dansk, samfundsfag/teknologihistorie, matematik, fysik, kemi, biologi, fremmedsprog samt teknologi.

Kompetenceudvikling

Rybners Tekniske Gymnasium er i konkurrence med byens øvrige gymnasier, som også udbyder naturvidenskabelige studieretninger. Teknisk Gymnasium skal derfor være et gymnasium med mulighed for fleksibilitet, nye undervisningsformer, stor faglighed og et godt studiemiljø.

Pædagogik

Et af de bærende elementer i afdelingens pædagogiske udvikling er teams og udvikling af nye teamorienterede undervisningsformer. Dette er både efterspurgt af elever, men er også et krav i forbindelse i bekendtgørelser om de gymnasiale uddannelser. En forudsætning for at kunne løse denne opgave, er gode it-faciliteter for både elever og lærere. Vi har derfor indført en bærbar pc ordning, hvor alle elever får tilbud at købe en pc gennem skolen. Tilbuddet omfatter en 4-årig serviceaftale og giver eleven ret til at låne en anden pc fra skolen, mens egen pc er til reparation.

Alle lærerne er også blevet udstyret med en bærbar pc, således at det virtuelle rum kan bruges både inden for og uden for skoletiden, f.eks. som virtuel lektiecafe. Denne måde at arbejde på giver os muligheder i form af bedre fleksibilitet i både afvikling og planlægning af undervisningen, netop i tråd med de intentioner der ligger i bekendtgørelsen. Vi arbejder i alle klasser med konferencesystemet Fronter såvel administrativt for at registrere fravær som i undervisningen til afleveringer og tekstsamling samt portfolio. I samme system laves en plagiatkontrol af det afleverede skriftlige arbejde elektronisk.

Teknisk Gymnasium har derfor set på lærernes kvalifikationer og kompetencer, og fået igangsat efteruddannelse af den enkelte, således at lærernes kompetencer svarer til de krav, som vil efterspørges inden for de kommende år. Vi er også som Teknisk Gymnasium blevet stillet over for, at nyansatte lærere skal have yderligere kvalifikationer end tidligere, hvilket har medført, at vi selvfølgelig også gerne vil tilbyde nuværende lærere, som ikke kan honorere de nye krav om kvalifikationer, som gymnasiereformen stiller, et kompetenceløft inden for den enkelte lærers faglige område.

Når vi ser på de krav, som reformen har stillet til os som Teknisk Gymnasium, samt hvilke krav vi selv stiller til lærerne indenfor forskellige områder, så falder disse i meget fin tråd med de 10 kompetencer som det nationale kompetenceråd har opstillet:

• Sociale kompetencer
• Literacy
• Læringskompetencer
• Kommunikationskompetencer
• Selvledelseskompetencer
• Demokratisk kompetence
• Natur- og miljøkompetence
• Kulturel kompetence
• Kreativ og innovativ kompetence
• Helbreds- og kropskompetence

Disse kompetencer falder også i tråd med de tanker, der ligger bag reformen for det gymnasiale område, herunder Teknisk Gymnasium.

Det er derfor afdelingens mål, at bruge disse kompetencer til den videre- og efteruddannelse, som vi har igangsat allerede, og som er et fokusområde for lederen af Teknisk Gymnasium, og som også er med i skolens øvrige strategiske kompetenceudvikling.

Evaluering

En forudsætning for udvikling er, at vi ved, hvor vi står, og hvilken vej vi skal gå. Derfor gennemføres systematiske evalueringer. Ved siden af den løbende evaluering af undervisning og den enkelte elev gennemføres to gang om året evalueringer i hver klasse og i hvert fag. Denne formaliserede dialog mellem elev/klassen og underviseren giver eleven mulighed for at udtrykke sig om alt omkring undervisning og hvor selve undervisningssituationen er i fokus. Evalueringen bliver afleveret til rektor. Men en vigtig del af evalueringen er feedback, så underviseren giver klassen efterfølgende en tilbagemelding.

Derudover gennemføres en gang om året en elevtilfredshedsundersøgelse, som er udarbejdet af Undervisningsministeriet og er ens for alle gymnasiale uddannelser. Denne ETU gennemføres i løbet af foråret.  

På medarbejdersiden gennemføres der hvert år MUS samtaler med hver medarbejder, hvor der tages fat på både historien og fremtiden, se kompetenceudvikling. Hvert andet år gennemfører vi en MTU, som medvirker til, at vi som skole sætter på forskellige indsatsområder. SU vil være det forum, hvor nogle fokuspunkter udspringer, andre er mere afdelingsrelateret, begge er blevet en del af afdelingens handlingsplaner.

Brobygning

En af de vigtigste opgaver for Teknisk Gymnasium er at få eleverne videre i uddannelsessystemet. Det er derfor vigtigt, at den enkelte elev er afklaret med, hvad hun/han vil efterfølgende.

Inden for dette område har vi et utrolig godt samarbejde med Studievalg Sydjylland, som er dem, der skal hjælpe vores elever ind på de videregående uddannelser, og som kommer på skolen flere gange pr. semester, så der skabes en fortrolighed mellem elev og Studievalg.

Studievalg er også arrangør af forskellige events, som karrierevalg m.m., hvor eleverne har mulighed for at lære de enkelte uddannelser at kende, inden et valg træffes.

I nærområdet har vi samarbejdsaftaler med byens universiteter, og akademi, hvor eleverne kan tilmelde sig brobygningsforløb, inden for deres interesseområde eller bare for at prøve, hvad det vil sige at være studerende.

Enkelte hold afvikler også forlagt undervisning på universiteterne i fag, hvor mulighederne er større på universitetet end på skolen. I andre tilfælde bruger vi gæstelærere, her drejer det sig både om undervisere og elever, fra universiteterne.

Ledelse

Rybners Tekniske Gymnasium har i dag en struktur, hvor der er en rektor og en pædagogisk leder, med et pædagogisk råd som hjælpefunktion, samt en heltids sekretær og en deltidsansat sekretær. Denne måde har vist sig at være meget effektiv for udviklingen af det Tekniske Gymnasium.

Vi har på 1. og 2. år klasseteam, som består af 2 lærere fra klassen. De skal varetage de opgaver overfor klassen som bekendtgørelsen foreskriver. Disse klasseteam indkalder selv til både teammøder og møder med alle klassens øvrige lærere. Der skrives referat fra møderne, som sættes i klassens mappe, samt afleveres i kopi til rektor.

På 3. år har vi en klasselærerordning. Ud over at være i team på klasse/hold, arbejder lærerne i faggrupper, hvor hver faggruppe har deres eget driftsbudget til indkøb af materialer og småanskaffelser.