Følg en GF2-klasse på Blik og VVS
På forløbet følger du en GF2-klasse i en hel uge og får lov til at prøve faget i praksis. Målet er, at du til sidst bliver klogere på hvordan det er at være EUD-elev, og hvad et valg af netop den uddannelse kan betyde for din fremtid.
Hvad indebærer forløbet?
Du følger klassens skema og fag og deltager både i teorilokale og værksted. Du lærer bl.a. lidt om:
- Metalbearbejdning
- Rør og installationer
- Værktøj, materialer og faglige arbejdsmetoder
- Måling, præcision og kvalitet
Du vil få god hjælp af både undervisere og EUD-elever!