5 spørgsmål til Peter
Hvorfor har du valgt at gå på STX?
Jeg valgte STX for at få en bred uddannelse, som åbner mange døre. Jeg synes, at de naturvidenskabelige fag virker sjove og interessante, og derfor har jeg valgt en studieretning med Kemi A, Biologi A og Spansk A. Men jeg valgte også STX på grund af det gode fællesskab. Her var jeg sikker på, at jeg ville få en masse venner – og jeg fik ret.
Hvad er det bedste ved STX?
Det fede ved gymnasiet er, at man kan gå mere i dybden med de fag, der interesserer én. Jeg kan målrette mine studier mod det, jeg gerne vil. Og så er fællesskabet et kæmpe plus. Jeg kendte ikke så mange, da jeg startede herude. Jeg flyttede hertil for nogle år siden, men jeg har allerede lært mange mennesker at kende og har fået nogle virkelig gode og tætte venner på gymnasiet.
Hvilke tanker har du om fremtiden?
Jeg vil gerne tage et par sabbatår. Derefter har jeg ikke nogle særlige drømme om at blive noget bestemt. Jeg har tænkt over at blive pædagog, men jeg er ikke sikker. Jeg tager det hele lidt, som det kommer.
Hvad skal man overveje, før man vælger STX?
Man skal være klar på en masse fællesskab, og jeg synes, man skal engagere sig og tage ja-hatten på. Man skal også være klar på, at undervisningen i gymnasiet er mere målrettet, men man starter på et stille og roligt niveau, hvor man kan følge med.
Hvad er det sjoveste, du har oplevet på Rybners?
Mine klassekammerater og jeg har haft en hel masse sjove øjeblikke. Lærerne er også gode at snakke med, og det giver også en masse sjove oplevelser. Så det er helt klart det sociale og fællesskabet på Rybners STX, der er det sjoveste.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få nyt om studielivet på vores ungdomsuddannelser og information om uddannelsesvalg.