OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

HTX-elever vinder 1. og 3.plads i Løvens Grønne Hule

20.09.2022

Eleverne fra HTX blev præmieret for grønne idéer ved Energiens Folkemøde!

Foto: Signe, Isabella, Jesper og Jakob, 2.cFoto: Signe, Isabella, Jesper og Jakob, 2.c

Fredag d. 16 september var der trængsel omkring Ungescenen på Energiens Folkemøde i Esbjerg. Her stod elever fra 2.c på Rybners HTX klar til at pitche to gode idéer, som var blevet skabt i undervisningen.  

I faget Teknologi havde eleverne arbejdet med, hvordan man løser miljø-udfordringer med nye opfindelser. I august sendte 2.c flere af deres idéer til konkurrencen Løvens Grønne Hule og to af dem blev udvalgt til at deltage i finalen på torvet under Energiens Folkemøde. To hold elever skulle således på scenen og fremlægge foran et dommerpanel bestående af repræsentanter fra bl.a. Jydske Bank og Dansk Industri.

I den første gruppe fremlagde Elias, Thor og Sofie deres produkt, ”Den grønne skosål” - en sål lavet af kork og naturgummi, som nemt kan klistres på dine sneakers. Formålet med sålen er at mindske den microplast, som vores almindelige skosåler afgiver i naturen.

HTX-elev Signe arbejder i et Supermarked og havde i den forbindelse lagt mærke til, hvor meget frugt og grønt, der bliver smidt direkte i containeren efter sidste salgsdato – MED plastik på. Da hun fortalte klassekammeraterne Sofie, Jesper, Isabella og Jakob om dette, gik gruppen i gang med at udvikle en nedbrydelig bioplast-emballage bestående af bl.a. bagepulver og eddike.

Begge grupper lavede flotte pitch på scenen – og argumenterede på fornem vis for, hvordan netop deres produkt kunne hjælpe til med at mindske udfordringerne med plastik i fremtiden.

Grupperne blev belønnet med placeringer og hyldest fra resten af klassen. Bioplast gruppen gik 1. pladsen samt 7.000 kr, imens Skosåls-gruppen fik en 3. plads samt 1.000 kr. Eleverne har besluttet at pengene skal gå til at betale en studentervogn, når de dimitterer i 2024.

Se billederne fra Energiens Folkemøde 2022

 

Nyhedsbrev

Få nyt om studielivet på vores ungdomsuddannelser og information om uddannelsesvalg.

Tilbage

keyboard_arrow_up