OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

Kokkeelev rejser til udlandet for at genfinde passionen for faget

31.03.2023

En forstående læreplads og et praktik- og uddannelsesophold i udlandet skal bringe dygtig gastronomlærling tilbage til køkkenet.

Kokkelærling Kristine Emilie Pedersen rejser til udlandet under sin uddannelse med velsignelse af sin mester Palle Storinggaard, direktør og indehaver af Britannia Hotel.  Kokkelærling Kristine Emilie Pedersen rejser til udlandet under sin uddannelse med velsignelse af sin mester Palle Storinggaard, direktør og indehaver af Britannia Hotel.

20-årige Kristine Emilie Pedersen har altid ville være kok. Men interessen for faget var midt under hendes uddannelsen på Rybners Restaurant- & Kokkeskole ved at forsvinde. Hun trængte til nye input og oplevelser:

- Jeg var kørt lidt fast i mit arbejde, men jeg foreslog så min arbejdsgiver, at jeg kunne tage til udlandet i praktik.

Den ide var direktør og indehaver af Britannia Hotel i Esbjerg Palle Storinggaard med på, selvom han i en periode ville miste en dygtig og flittig lærling:

- Vi har alle sammen prøvet at løbe lidt sur i det, og så kan det være rigtig sundt at få et break fra hverdagen og komme lidt væk. Så da Kristine kom til mig med et ønske om at rejse til udlandet, ville jeg gerne støtte hende.

Som sagt så gjort. De næste 2 til 3 måneder skal Kristine nu afprøve sine gastronomfærdigheder af i Hilton hotelkædens køkkener på Sardinien og i Kroatien.

Kristines praktik- og uddannelsesophold er støttet af EU’s Erasmus+ program. Programmet giver elever på Rybners Erhvervsuddannelser mulighed at komme på sprog- og praktikophold i Europa med det formål at udfordre og gøre dem så dygtige som mulig med sigte på optimale job- og karrieremuligheder.

Læs mere om vores uddannelse til gastronom

Nyhedsbrev

Få nyt om studielivet på vores ungdomsuddannelser og information om uddannelsesvalg.

Tilbage

keyboard_arrow_up