Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse åbner døre og vinduer til at indlære og beherske de sprog, som man som elev arbejder med i hele gymnasieforløbet.

Derfor deltager de moderne sprogfag (dansk, engelsk og 2. fremmedsprog) sammen med latin for at man bedre kan (ind)se de sproglige sammenhænge og ligheder, der findes mellem de europæiske sprog, man kan modtage undervisning i på gymnasiet.

Varighed

Der undervises i 30 moduler i alt. Der afsluttes med en skriftlig prøve på 2 timer i slutningen af oktober.

Indhold

Almendelen (= moderne sprog)

De moderne sprogfag har til sammen 17 moduler. De er fordelt med et vist antal timer til dansk, engelsk og 2.fremmedsprog. Der undervises efter en plan, hvor der er fastlagt på forhånd, hvilke emner, der skal behandles.

Emner:

· Sproghistorie og sprogfamilier, herunder skandinaviske sprog

· Ordklasser (morfologi) og sætningsanalyse (syntaks)

· Morfemer

· Sociolingvistik og andre -lekter

· Semantik og oversættelsesproblematik

· Læringsstrategier

Materiale: Sprogenes verden, Gyldendal 2013, side 9-110.

Latindelen

Latin giver takket - være sin klare, logiske opbygning - et godt grundlag at arbejde ud fra for at blive sikker i brugen af de værktøjer, der bruges for at lave sproglig analyse i fremmedsprog. Så i det sproglige arbejde er der vægt på sammenhængen mellem morfologi og syntaks (som der også arbejdes med i almendelen hos 2.fremmedsprog).

Der arbejdes også med interlatinske og transparente ord, der har oprindelse i latin og kan genkendes i andre moderne europæiske sprog.

Der undervises i alt 13 moduler i latin-delen.

Materiale: Sprogenes verden, Gyldendal 2013, side 113-152.

Billedkunst

Kunst og arkitektur undersøger, udfordrer og forandrer vores syn på verden gennem sansning og erkendelse.

Har du tænkt over, hvor mange billeder, du ser hver dag? Ikke bare i skolen eller derhjemme, men også på de sociale medier? Der er billeder overalt, hvis du tænker over det.

Se for eksempel fotografiet af et vindue herover, som kunne være et vindue, du var gået forbi i det offentlige rum et sted i Danmark. Det gule klistermærke til venstre er et gadekunstværk af en anonym kunstner, der kalder sig Kissmama. Klistermærket er holdt i få farver, der skiller sig ud fra omgivelserne. Menneskefiguren er forenklet, så man hurtigt kan aflæse den, mens man går forbi. Klistermærket som materiale er nemt at sætte op, inden kunstneren bliver opdaget og får ballade. Hele ideen med klistermærket kunne være, at få de forbipasserende til at stoppe op et øjeblik, undre sig over udsagnet ”It doesn’t take a fly to know shit” og tænke dybere over, hvad det betyder. Hvad betyder det mon for dig?

Der er billeder alle vegne, og kunst befinder sig altså ikke kun på kunstmuseer og på væggene hos rige kunstsamlere.

Billedkunst er et bredt fag, hvor du lærer at forholde dig til billeder

Du lærer at forstå, bruge, analysere og diskutere visuelle virkemidler. Det gør dig i stand til at fortolke hensigten med udformningen af mange forskellige slags kunstværker inklusiv bygningskunst/arkitektur og andre former for visuelle udtryk.

Vi arbejder teoretisk med værker fra forskellige perioder i kunsthistorien gennem vores grundbog, materiale fra nettet, byvandringer og fra besøg på kunstudstillinger. Faget er i høj grad også praktisk, så du øver dig i at udtrykke dig visuelt gennem f.eks. fotografi, tegning, maleri, skulptur eller andre billedteknikker. Du skal ikke være et kunstnerisk naturtalent for at vælge billedkunst, men du skal have lyst til at arbejde med egne og andres billeder. Hvis du allerede er god til f.eks. at tegne eller male, får du mulighed for at udvikle dig endnu mere, blandt andet ved at afprøve nye teknikker.

Ses vi i billedkunst?

Biologi

Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø.

Biologi er faget, der beskæftiger sig med alt det levende dvs. mennesket, dyr, planter og mikroorganismer. Vi arbejder med kroppen fx i forhold til kost og sundhed og får viden om vores gener og hvordan de påvirker vores liv samt hvordan vi kan ændre på generne.

Du får viden om hvordan økosystemer er opbygget og fungerer samt hvordan mennesket påvirker naturen. Der arbejdes også med hvordan virksomheder bruger mikroorganismer til at lave produkter vi kender fra vores dagligdag. Vi laver eksperimentelt arbejde i laboratoriet og tager på feltture for at understøtte de emner, der behandles i lærebøgerne.

Bioteknologi

Faget og studieretningen for dig, der er fascineret af naturens mange fænomener og samtidig har lyst til at lære om gener, molekylærbiologi, biokemi og mange af de nye bioteknikker.

Bioteknologi (A-niveau) kombinerer viden fra flere områder såsom biologi, kemi, biokemi, molekylær- og mikrobiologi. Fagene matematik og fysik er vigtige samarbejdspartnere i studieretningen. Bioteknologi A er et meget eksperimentelt fag, og kan eventuelt kombineres med ekskursioner og virksomhedsbesøg. Bioteknologi er i medierne omtalt som et felt i voldsom udvikling, og næsten dagligt ses artikler med bioteknologisk indhold, og her giver undervisningen god basis for at forstå baggrunden for aktuelle problemstillinger.

Bioteknologi A spænder vidt - fra samspillet i naturen, hvor vi kan lede efter mikroorganismer med egenskaber, der fx gør dem egnet til at producere enzymer, vi som individer af miljømæssige eller genetiske årsager kan have brug for – over fx fremstilling af fødevarer, hvor vi arbejder med mikroorganismer, der kan forbedre f.eks. oste, brød, yoghurt eller øl-produkter eller GMO-organismer og deres betydning for miljøet – til genteknologi og bioinformatik, som kan hjælpe med til diagnosticering og behandling af sygdomme.

Mulige emner i undervisningen kunne være:

• Gentests – kan vi teste vores familieforhold, vores sundhed og mulige behandlinger
• Udvikling af medicin som traditionel farmaceutisk fremstillet medicin eller genterapi
• Vores forplantning. - Hvordan fungerer vores normale kønsudvikling, hvilke muligheder har vi for at afhjælpe problemerne i samfundet med, at det bliver sværere at blive gravid
• Epidemier og hvilke muligheder er der for at teste for sygdomme
• Giftstoffer i miljøet. - Hvordan registreres de, og hvilken betydning kan de have
• GMO-afgrøder og traditionel forædling af landbrugsafgrøder
• Forurening med fx østrogene stoffer, der forstyrrer vores kønsudvikling. Kan vi finde mikroorganismer, der kan nedbryde disse forurenende stoffer i miljøet?

Der kunne nævnes mange flere emner og temaer, hvoraf nogle fx kan være mere biologisk eller kemisk orienteret.

Dansk

Dansk kender du fra din tidligere skolegang, men du vil også møde nyt, ligesom du i gymnasiet vil trænge dybere ned i faget og dets metoder.

Introduktion til faget

Danskfagets kerne er dansk sprog, medier og litteratur, som det indgår i en national og global sammenhæng, således at man lærer om forskellige kultur- og bevidsthedsformer i Danmark, Europa og den øvrige verden. Man arbejder i danskfaget med analyse og fortolkning i mediemæssige, sproglige og litterære kontekster. I faget arbejdes der også med, at man skal øve sig i at formidle og udtrykke sig både skriftligt og mundtligt, samt producere egne tekster.   

Dansk har et dannelsesmæssigt og studieforberedende formål. Det betyder, at man skal lære at forholde sig kritisk-analytisk til det, der arbejdes med i danskfaget, så man kan orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, digitaliseret og globalt orienteret samfund.

Faglige mål:
De faglige mål, der er beskrevet nedenfor, er de ting, som du skal lære i løbet af de tre år, du har dansk i gymnasiet. De fleste af målene vil du stifte bekendtskab med allerede i 1.g, mens sværhedsgraden af tekster og krav stiger i 2. og 3.g. 

Du skal:

• udtrykke dig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt og multimodalt.
• skrive et korrekt dansk og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
• have indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
• lære at anvende forskellige mundtlige fremstillingsformer, herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt.
• lære at anvende skriftlige fremstillingsformer, herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere.
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
• vise, at du kender til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.
• kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
• vise, at du kender og kan forholde dig reflekteret til mediebilledet i dag.
• navigere, udvælge og forholde dig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
• kende til fagets identitet og metoder, herunder undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes i samspil med andre fag.

Skriftlige genrer
I dansk arbejder vi med tre skrivegenrer. Det er disse tre genrer, der testes til den afsluttende eksamen. I 1.g arbejder vi kun med den analyserende artikel og den debatterende artikel.

Den analyserende artikel:

• I den analyserende artikel skal man analysere, fortolke samt nogle gange vurdere en eller flere tekster, og hvis opgaven kræver det, skal man i en perspektivering vise, at man kan placere teksten i en større sammenhæng. Opgaveformuleringen udpeger bestemte fokuspunkter, som skal fylde særligt meget i analysen.  

Den debatterende artikel:

• I den debatterende artikel skal man undersøge og diskutere et danskfagligt debatemne eller spørgsmål. Et danskfagligt debatemne ligger inden for områderne sprog, medier og litteratur. Man skal både præsentere holdningerne til et bestemt emne eller et spørgsmål, som behandles i en eller flere tekster, og argumentere for, hvad man selv mener om emnet eller spørgsmålet.

Den reflekterende artikel:

• I den reflekterende artikel skal man undersøge og reflektere over et danskfagligt emne. Du skal bruge din danskfaglige viden til at undersøge, åbne og udfolde et emne – med udgangspunkt i en eller flere tekster. I denne opgave skal du have teksterne, men også særligt din egen viden og erfaring på banen.

DHO elevvejledning
Dansk-historieforløbet er et fagligt samarbejde mellem dansk og historie, som gennemføres i løbet af foråret i 1.g.

Historiefaget har særligt fokus på:

• elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
• faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
• historiefagets identitet og metode.

Danskfaget har særligt fokus på:

• tekstlæsning i en historisk sammenhæng
• faglig formidling
• danskfagets identitet og metode
• Opgavens omfang og opsætning

Det skriftlige produkt udarbejdes i grupper. Omfanget for gruppen på 3 elever skal have et omfang på 12-15 normalsider á 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum) – dvs. ca. 4-5 sider pr person. Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lignende materialer medregnes ikke i omfanget. Eventuelle bilag betragtes ikke som en del af det skriftlige produkt, der indgår i den samlede bedømmelse.

I din DHO skal du have fokus på:

• At anvende faglige begreber.
• At anvende de taksonomiske niveauer samt at lave en fornuftig disposition i forhold til disse (se nærmere forklaring herpå i dette dokument side 3-4)
• At besvare din problemformulering på en fyldestgørende måde.
• At dokumentere, hvor du har din viden fra ved hjælp af en korrekt brug af kildehenvisninger samt en korrekt opstillet litteraturliste (se nærmere forklaring herpå i dette dokument side 4)

Evaluering
I juni skal du til individuel, mundtlig evaluering. Den vil tage i alt 25 minutter. Inden du kommer til den mundtlige evaluering, har både dansk- og historielæreren læst din opgave igennem. De har kigget på, om det formelle er i orden, fx fodnoter og litteraturliste, og de har forberedt nogle spørgsmål på baggrund af det faglige indhold i din opgave.

HUSK: Det er en evaluering, hvor formålet er, at du skal øve dig, så du kan blive bedre. Din karakter er en samlet vurdering af din opgave og den mundtlige evaluering.

Læreplan

Vejledning

Design

Valgfag på C-niveau. Produktdesign, kommunikationsdesign og design af fysiske omgivelser, der ses som et samspil mellem form, funktion og kommunikation.

Design er procesorienteret, bevidst problemløsning, der ses i historisk og samfundsmæssig sammenhæng.

Dramatik

Dramatik er et fag, hvor fantasi, kreativitet, krop og stemme er i centrum.

Gennem øvelser, iagttagelser, leg og grundlæggende skuespilteknik lærer du, hvilken betydning stemme, krop og bevægelser har.

Du lærer at udtrykke dig nuanceret og at spille forskellige roller.

I lærer at tage initiativ og ansvar i forbindelse med gennemførelsen af et teaterprojekt, hvor I hver især i  samspil med andre udvikler selvstændighed og arbejdsdisciplin.

Du stifter bekendtskab med din egen tids aktuelle drama og teater, og du får kendskab til nogle epoker af teaterhistorien.

Endelig lærer du at forstå og anvende centrale begreber fra drama og teater.

Undervisningen veksler konstant mellem teori og praksis.

Du kommer til at se en række forskellige aktuelle forestillinger, og i den forbindelse arbejdes der med forestillingsanalyse.

Forudsætninger er din nysgerrighed og lyst til at opleve og erkende gennem arbejdet med drama og teater.

C-niveauet er på 75 timer. Du kan få det som kunstnerisk fag i 1.g.

B-niveauet er på 200 timer. Du kan få det som valgfag, hvis du har haft dramatik på C-niveau i 1.g.

Dramatik er et mundtligt fag. På C-niveau, hvor der er én teaterproduktion, samles dine erfaringer og skriftlige overvejelser over forløbene i en mappe, mens der på B-niveau, hvor der er 2 teaterproduktioner, skal afleveres en grupperapport som afslutning på hvert af de 2 projekter.

Engelsk

Engelsk er det mest udbredte andet fremmedsprog i verden. Det bruges både inden for forretningsverdenen, som globalt kommunikationsredskab, i politik, og af rejsende, backpack’ere og turister på ferie.

Med andre ord, hvis man kan begå sig på engelsk åbner der sig en verden af ud- og indsigter for den engelskkyndige.

English A

The subject of English at the gymnasium deals with the English language and English-speaking cultures around the world.

In your English classes, you will work on improving your spoken and written English by studying the grammar of the language. You will also work with written and oral communication when you write essays and take part in classroom discussions.

We also study English-speaking cultures by reading, analysing and interpreting cultural texts; we will read fiction, non-fiction and visual media like films and pictures, and you will learn to approach these texts critically. You will also learn to interpret and explain how these texts reflect and comment on culture, society and history in the English-speaking world, and how people from different cultural and historical backgrounds have used language to express their identities and values. While we mainly focus on the UK and the US, we also study other parts of the world where the English language is spoken, as English has become a global language.

In short, the English subject will give you a better understanding of language, communication and culture in a globalised world, and you will become better at understanding people from other backgrounds than your own. Furthermore, writing and speaking English and the ability to read texts critically are invaluable skills as you progress in the education system and for life in general.

English B

The subject of English at the gymnasium deals with the English language and English-speaking cultures around the world.

In your English classes, you will work on improving your spoken and written English by studying the grammar of the language. You will also work with written and oral communication when you write essays and take part in classroom discussions.

We also study English-speaking cultures by reading, analysing and interpreting cultural texts; we will read fiction, non-fiction and visual media like films and pictures, and you will learn to approach these texts critically. You will also learn to interpret and explain how these texts reflect and comment on culture, society and history in the English-speaking world, and how people from different cultural and historical backgrounds have used language to express their identities and values. While we mainly focus on the UK and the US, we also study other parts of the world where the English language is spoken, as English has become a global language.

In short, the English subject will give you a better understanding of language, communication and culture in a globalised world, and you will become better at understanding people from other backgrounds than your own. Furthermore, writing and speaking English and the ability to read texts critically are invaluable skills as you progress in the education system and for life in general.

Læreplan

Vejledning

Erhvervsøkonomi

Erhvervsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for strategi, økonomi, organisation og afsætning.

Faget giver viden om de betingelser og de muligheder, der er for at etablere og udvikle en virksomhed i et internationalt og markedsorienteret samfund, og beskæftiger sig med virksomhedens beslutninger og adfærd i samspil med omverdenen.

Filosofi

Filosofi behandler spørgsmål, som er grundlæggende for den menneskelige tilværelse og for alle fag og videnskaber.

Det er filosofiens væsen, på tværs af de faglige og videnskabelige grænser, at stille stadig dybere spørgsmål og at reflektere kritisk over mulige svar og argumenter.

Fransk

Fransk tales af mere end 500 millioner i verden.

Frankrig er et land, som mange af jer har besøgt som turist. Fransk i gymnasiet er meget mere end det sekskantede land i Europa. Du vil komme til at læse tekster og arbejde med alle verdens kulturer, der har fransk som modersmål eller officielt sprog. Man kan nemlig begå sig på fransk i alle verdenshjørner fra Vietnam i Asien, de nordafrikanske lande som Algeriet, Tunesien og Marokko til Québec provinsen i Canada.

Der er stor variation i fransktimerne, både mht. emner og tekster, herunder medier som nyheder, film og musik. I fransk kommer du til at lave små medieproduktioner som podcasts og vodcasts. At filme hinanden i et rollespil om at gå på marked i en lille lokal landsby i de franske Alper gør undervisningen autentisk, og den sætter kommunikationen på fransk mellem eleverne i centrum. Uden for Rybners Gymnasium vil du møde fransk i biografen og på den lokale pétanquebane.

Med fransk på skemaet bliver du mere sprogligt bevidst i forhold til dit eget sprog, og din næste tur til en fransktalende land vil få en ny dimension, fordi du nu kan tale fransk med dem.

A bientôt!

Intro til eleven

I 1.g har vi Bonjour Lyon som grundbog. Det er en e-bog fra Forlaget Systime. I bogen er der en gennemgående hovedperson, som hedder Léa. Hun er vokset op i Aarhus mellem to kulturer. Hendes far er dansk og hedder Bjørn. Moren er franskmand og hedder Louise. For at lære sin mors kultur bedre at kende flytter Léa til Lyon – Frankrigs tredjestørste by.  Lyon ligger i sydøstlige Frankrig tæt på de franske Alper. Léa skal også studere fransk og litteratur på byens universitet – Lumières. For hurtigt at få nogle nye venner har Léa valgt at bo på kollegium. Værelset er ganske lille med få møbler. Her møder hun også andre udlændinge- tyskere, englændere, italienere.

Bogen præsenterer en række temaer, der er relevante, når du skal kommunikere på fransk. Vores fokus er nemlig at bruge sproget i praksis og så autentisk som muligt, i kommunikation med hinanden og omverdenen.

I første semester arbejder vi med temaer som: at præsentere sig høfligt over for fremmede, at kindkysse, at præsentere tallene, at præsentere Lyon som kulturby, at præsentere sin egen familie, at lære kropsudtryk, at beskrive billeder med farver og andre adjektiver, at beskrive livet som studerende i Lyon, at bestille mad og drikkevarer på fransk på restauranter, på caféer og bestille varer på et marked, lave en turistbrochure på fransk, at præsentere kendte personligheder fra Lyon, at præsentere sport og fritidsinteresser.

Bogen er fyldt med quitlets, kahoots, sange og meget andet sanseligt materiale. Din fransklærer vil komme med ekstra materiale, og du vil derfor møde aktuelle temaer fra den politiske og kulturelle verden i Frankrig. Vi besøger den franske præsident Emmanuel Macrons facebookside, og vi lytter til en masse sange på fransk. For hvis du vil blive rigtig god til den franske udtale, skal du lytte til en masse sange.

Her en liste med kunstnere i alfabetisk rækkefølge, som vi skal lytte til og arbejde med i løbet af 1., 2. og 3.g:

Amir: J’ai cherché, Etats d’amour

Bigfloi et Oli: Bienvenue chez moi, Dommage

Black M: Sur ma route

Calogéro: Un jour au mauvais endroit

Charles Aznavour: La Bohème

Christine and the queens: Christine

Coeur de Pirate: Comme des enfants

Edith Piaf: Je ne regrette rien,  hymne à l’amour

Fréro Delavega: Le chant des sirènes

Hocus pocus: Quilibre

Ing-rid: Tu es foutu

Indila: S.O.A, Dernière danse

Isabelle Boulay: Je t’oublierai

Jacques Brel: Ne me quitte pas

Joe Dassin: Aux Champs-Elysées

KeBlack: Bazardée

Kyo: Le Graal

La Fouine: Ma meilleure

Louane: Avenir, Je vole, je vais t’aimer, En chantant

Maître Gims: Est-que tu m’aimes; Reste, la Même,

Michel Fugain: Comme les oiseaux

Orelson: La pluie (feut. Stromae), La fête est finie, Tout va bien

Serge Gainsbourg: La chanson de Prévert

Stromae: Papaoutai; Tous les mêmes; Formidable, Alors on danse

Zaz: Je veux

Fysik

I fysikundervisningen er målet, at du får en større forståelse af verden omkring dig. Gennem fysikken vil du således kunne få svar på mange af de observationer, du gør dig i hverdagen.

Hvorfor fryser man ofte, når man kommer ud af badet? Hvorfor er isterninger så gode til at køle din drink af (hint det er ikke fordi de er -18oC)? Hvad er lys og hvordan opstår det? Hvorfor er der forskellige farver? Da fysikken er det mest fundamentale naturvidenskabeligt sprog, er det også helt afgørende for forståelsen af samfundsmæssige problemer. Løber vi tør for energi? Er atomkraft farligt?

I faget fysik lærer du om de helt grundlæggende sammenhænge i universet, og faget kan således også hjælpe med at forstå nogle af de store spørgsmål:
Hvad gemmer sig i universet? Hvordan er vi kommet til den opfattelse af verden vi har i dag? Er der mon liv derude? Hvordan ved vi så meget om andre stjerner og exoplaneter? Kan man høre lyde i rummet? Kan f.eks. en høne høre det samme som dig, hvad er lyd egentligt?

Dette er nogle af de ting man snakker om på første år i fysik! Da fysik er et eksperimentelt fag, kommer I til at lave en række forsøg der undersøger mange af disse ting og giver jer en dybere forståelse af verden omkring jer.

Læreplan

Vejledning

Historie

Friller, godtfolk og skidtfisk. Hvorfor har vi i Danmark en dronning, mens man i Tyskland, Frankrig og USA må nøjes med en præsident?

Hvorfor er gaderne inde i Esbjerg snorlige som på Manhattan og ikke snoede som de skumle gyder i Ribe, Odense og København? – Og hvad mente man, dengang man gik og sagde, at her lugtede af penge?

Svarene på den slags spørgsmål ligger i fortiden, så dem kan du få i historietimerne. Man er med andre ord nødt til at beskæftige sig med fortiden, hvis man gerne vil forstå nutiden og den verden, vi alle er en del af. I arbejdet med fortiden vil vi typisk stille spørgsmål som: Hvad skete der? Hvorfor skete det? Hvilke konsekvenser havde det? Og hvor ved vi det fra? Historien møder vi i mange forskellige slags kildemateriale lige fra breve og taler til billeder, film og musik.

I historiefaget vil du opnå viden om afgørende begivenheder i de seneste ca. 2000 år, som har ført til den verden, vi har i dag. Du vil få lejlighed til at arbejde med et væld af emner, der dækker forskellige tidsperioder, kulturer og geografiske områder, og desuden vil du få mulighed for at skrive større opgaver om det, der har din særlige interesse.

Historie er et obligatorisk fag, som alle har på A-niveau.

Læreplan

Vejledning

Idræt

Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder.

Idræt er et obligatorisk fag på C-niveau som er spredt ud over 3 år – dvs. hele din gymnasietid. Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet som understøttes af teori. Du skal bl.a. gennem alsidig idrætsundervisning opnå god fysisk kapacitet, beherske grundlæggende idrætslige færdigheder og funktionelle bevægelser, indgå i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområderne:

• boldspil
• musik og bevægelse
• klassiske og nye idrætter

Derudover skal du i løbet af de tre år udfærdige og gennemføre et opvarmningsprogram og et grundtræningsprogram og planlægge gennemføre og evaluere et træningsprogram, hvori der skal indgå en start- og en sluttest.

Undervisningen organiseres således, at teori integreres i de praktiske moduler.

I forbindelse med udviklingen af kropsbevidsthed tager idrætsundervisningen sig også af dansetræningen op til Galla, hvor det faglige aspekt kombineres med fest.

Et eksempel:
I forbindelse med udfærdigelsen af opvarmningsprogram og fysisk træningsprogram gennemgås relevant teori omkring opvarmning og fysiologi.

Eksamen:
Idræt er et eksamensfag på lige fod med alle andre fag – lodtrækning. Det foregår som gruppeeksamen, hvor hver gruppe bestående af 3 eller 4 elever trækker en ”pakke” bestående af en disciplin fra hvert færdighedsområde.

• boldspil
• musik og bevægelse
• klassiske og nye idrætter

Forud for eksamen arbejdes der med drejebøger til de relevante eksamensforløb som er beskrivelser af hvad der skal vises praktisk til eksamen, og disse skal benyttes som rettesnor for en evt. eksamen. Det er en praktisk eksamen, men der spørges også ind til den teoretiske forståelse, som har været en del af det praktiske forløb.

Idræt C kan opgraderes til Idræt B i 3.g, hvor undervisningen vil bestå af mere teori end på C-niveau.

Idræt C og Idræt B kan indgå som fag i SRP projektet i 3.g.

Samlede læringsmål:
Ifølge læreplanen for Idræt C er der et kernestof som skal bidrage til at eleverne opnår faglig fordybelse, viden og kundskaber. Dette kernestof er bl.a. aktiviteter der fremmer den fysiske kapacitet, kropsbeherskelse og boldbeherskelse, samt fokus på samarbejde og etik. De skal forstå de grundlæggende principper for træning, basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner. I forbindelse med undervisningen skal der indgå relevante digitale redskaber og videnskabelige metoder.

Herudover skal undervisningen præsentere eleverne for mulighederne for fysisk aktivitet uden for skoleregi.
Til grund for bedømmelsen i Idrætsfaget er der forskellige faglige mål, der indgår:

• opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
• beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter
• opnå kropsbevidsthed
• indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
• udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmnings- og træningsprogrammer og i relation hertil kunne redegøre for relevant fysiologisk teori
• kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
• kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder

Læreplan

Vejledning

Kemi

Kemi er den gren i naturvidenskaben, der beskæftiger sig med dannelse og omdannelse af stoffer ved reaktioner imellem forskellige stoffer. Det er vigtigt at lære om de principper og de metoder der benyttes til at udvikle processer og udstyr, der kan udnyttes til bedst mulig gennemførelse af kemiske omdannelser.

Kemi og verden omkring os

Alt levende og alle såkaldt døde ting er opbygget af atomer, og når atomer bindes sammen, dannes stof.

Med ca. 80 grundstoffer som byggesten, er der dannet millionvis af forskellige stoffer med mange forskellige egenskaber. Du kan bare tænke på dig selv, din computer, mad og drikke, eller på, at så forskellige stoffer som diamanter og grafit begge er opbygget af rent kulstof.

Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne for, at disse reagerer, så der dannes nye stoffer.

Faget er vigtigt, når man beskæftiger sig med områder som bioteknologi, nanoteknologi, nye materialer, lægemidler og fødevareproduktion.

Kemi betyder meget for udviklingen af vort samfund på godt og ondt.

Kemi spiller en rolle for menneskets tilværelse ved fx at udvikle nye materialer og ny medicin, og for samfundet ved at fx den store danske medicinalindustri bidrager betydeligt til landets indtjening, men desværre også ved, at nogle stoffer påvirker miljø og sundhed negativt.

I kemiundervisningen får du forudsætninger for at blive bevidst om disse forhold, hvilket gerne skulle gøre dig bedre til at sætte dig ind i og tage stilling til den slags problemstillinger i debatten.

Faglige mål:

• kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
• grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
• uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
• organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer
• eksempel på makromolekyler
• stofidentifikation ved kvalitative analyser
• homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
• syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser ̶ fældnings- og redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
• organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse
• reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering, vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi
• kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde

Latin

Latin er det sprog, de gamle romere talte og skrev på i oldtidens store Romerrige. Latin er "ur-sprog" for de såkaldte romanske sprog i Europa, det vil bl.a. sige italiensk, fransk og spansk.

Men latin har mærkbar indflydelse på de andre europæiske sprog, også dansk. De fleste fremmedord er af latinsk oprindelse, og man henter stadig fremmedord til de moderne sprog fra latin. Disse fremmedord er også genkendelige på andre moderne europæiske sprog, f.eks. engelsk og tysk.

Gennem latinundervisningen får man en solid viden om og færdigheder inden for grammatik i almindelighed, man vil have glæde af i alle de sprog, man vil uddybe sit kendskab til i gymnasiet.

Indhold

Der startes med et begynderkursus, som er en genopfriskning af AP, og hvor sprogets forskellige byggeklodser præsenteres. I begynderkurset anvendes en lille begynderbog med små tekststykker på let latin, der belyser forskellige sider af de gamle romeres liv: religion, bolig, fritidsfornøjelser - og politik. Der arbejdes med de grammatiske emner, som teksterne lægger op til, og der trænes færdighed i oversættelse til et godt dansk.

Efter begynderkurset fortsættes med rigtige latinske tekster, gerne fra den romerske oldtid, typisk fra det 1.årh f. Kr. og det 1.årh.e.Kr.  Denne periode har beriget vestens litteratur med nogen af de største værker forfatterskaber og værker, som man stadigvæk inspireres af og bygger videre på.

Teksterne skal være fordelt på mindst 3 forfattere. Det kan være kærlighedsdigte, filosofiske tekster, breve, historie og meget andet. Teksterne læses gerne sammen med en eller flere oversættelser - gerne på dansk, men evt. også på engelsk. Det er en hjælp, man skal lære at kunne forholde sig kritisk til!

Der skal inddrages baggrundsstof (gerne på dansk) om de læste forfattere, dvs. om den romerske historie og kultur, så de latinske tekster kan sætte ind i deres historiske sammenhæng.

Der undervises i 48 moduler á 90 minutter.

Materialer 

Der udleveres et hæfte til begynderdelen, en kortfattet grammatik, latin-dansk ordbog samt små hæfter til de læste forfattere med tekst og gloser.

Eksamen

Faget kan afsluttes med en mundtlig eksamen.

Man kommer op i en lille bid af en af de latinske originaltekster, man har læst i løbet af skoleåret.

Desuden medfølger en ukendt oversættelse til dansk af en latinsk eller oldgræsk tekst på højst én side (ekstemporaltekst), der uddyber emnet for den latinske eksamenstekst.

Der er forberedelsestid på én time. Eksaminationstiden er ca. 25 minutter.

Matematik

Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling.

Matematik B

I løbet af de to år, matematik B varer, skal vi igennem forskellige emner såsom funktioner og polynomier, vektorer og plangeometri, statistik og sandsynlighedsregning samt differentialregning. Undervejs vil I lære både basale matematikfærdigheder, anvendelse af emnerne og mere teoretisk matematik i form af beviser.

I vil lære at bruge forskellige IT-værktøjer til at undersøge de forskellige matematiske problemer, men I vil også lære at lave matematik kun med papir og blyant.

Det skriftlige arbejde fylder en forholdsvis stor del i matematikfaget, men vi vil også bruge tid på at øve os i mundtligt matematik, lige fra forklaring af opgaver til gennemgange af hele beviser.

Faglige mål
Som elever på matematik B-niveau vil I blive i stand til at genkende, anvende og vurdere mange forskellige aspekter i matematikkens verden. I skal kunne håndtere formler, udtryk og symboler fra matematikkens sprog, og oversætte mellem forskellige repræsentationsformer. Derudover skal I lære at lave beviser og andre matematiske ræsonnementer. Til sammen vil disse ting gøre jer i stand til at kommunikere i, med og om matematik, både skriftligt og mundtligt.

Info til læreren B
Bogsystemer
Lige for tiden bruger vi ”Vejen til matematik AB1+C” i 1.g og ”Vejen til matematik B2” i 2.g. Vi overvejer at skifte ud i dem når vi er færdige med at købe bøger til vores A-niveau-hold, der stadig mangler.

Cas-værktøj
Som lærer kan man vælge at bruge TI-nspire, eller at nøjes med gratisprogrammer som fx WordMat og Geogebra

Matematik A

I løbet af de tre år, matematik A varer, skal vi igennem forskellige emner såsom funktioner og polynomier, vektorer og plangeometri, statistik og sandsynlighedsregning, differentialregning, integralregning, funktioner af to variable, vektorfunktioner samt differentialligninger. En stor del af matematik A er teoretisk matematik, hvor især beviser er vigtige. Vi skal lære at være præcise, og forstå vigtigheden af det matematiske sprog, både skriftligt og mundtligt. Vi skal selvfølgelig også lære at anvende matematikken.

I vil lære at bruge forskellige IT-værktøjer til at undersøge de forskellige matematiske problemer, men I vil også lære at lave matematik kun med papir og blyant.

Det skriftlige arbejde fylder en forholdsvis stor del i matematikfaget, men vi vil også bruge tid på at øve os i mundtligt matematik, lige fra forklaring af opgaver til gennemgange af hele beviser.

Faglige mål
Som elever på matematik A-niveau vil I blive i stand til at genkende, anvende og vurdere mange forskellige aspekter i matematikkens verden. I skal kunne håndtere formler, udtryk og symboler fra matematikkens sprog, og oversætte mellem forskellige repræsentationsformer. Der vil blive lagt stor vægt på bevisførelse og andre matematiske ræsonnementer. Til sammen vil disse ting gøre jer i stand til at kommunikere aktivt i, med og om matematik, både skriftligt og mundtligt.

Info til læreren A
Bogsystemer
På matematik A har vi lige nu gang i tre bogsystemer: ”Vejen til matematik”, ”Lærebog i matematik” og ”matA”. Efterhånden som der er økonomi til det, vil vi gerne anskaffe os bøger så der er nok ”matA” (de grønne fra Systime) til alle der ville ønske det.

Cas-værktøj
Som lærer kan man vælge at bruge TI-nspire, eller at nøjes med gratisprogrammer som fx WordMat og Geogebra.

Læreplan

Vejledning

Mediefag

Mediefag er et af de kunstneriske fag du kan vælge når du starter i 1.g. De øvrige er musik, dramatik og billedkunst.

I mediefag arbejder vi med levende billeder, først og fremmest film og tv. Emnerne i faget kan være vidt forskellige, men fagets to centrale aspekter er:

Vi arbejder med at analysere film og tv
Vi arbejder med at lave film
Introduktion til eleven omkring samlede læringsmål (dette er i øvrigt allerede lagt ind, da fagets masterrum er i brug af HHX):

Faglige mål:

Teori og analyse:

• Eleverne skal kunne anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier.
• Eleverne skal kunne redegøre for grundlæggende træk ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former.
• Eleverne skal kunne identificere centrale træk ved forskellige genrer, medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem.
• Eleverne skal kunne foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier ud fra en valgt kontekst.
• Eleverne skal kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• Eleverne skal kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Praksis:

• Eleverne skal kunne betjene optage- og redigeringsudstyr.
• Eleverne skal i grupper kunne planlægge, gennemføre og distribuere en medieproduktion.
• Eleverne skal kunne anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler.
• Eleverne skal kunne arbejde med mediefaglige værktøjer i præproduktionsfasen.
• Eleverne skal kunne tilpasse udtryksform til indhold, genre, kommunikationssituation og distributionskanal.
• Eleverne skal kunne forholde sig analytisk til produktionsprocessen og egen produktion

Musik

I musik skal vi både arbejde med praktisk musikudøvelse og med musikteori og -historie.

Den praktiske del af faget giver dig mulighed for at være kreativ og udvikle musikalske udtryk igennem rytmiske øvelser, sammenspil og kor.

Den teoretiske del af faget vil lære dig at beherske grundlæggende musikteori såsom noder, akkorder og skalaer samt musikalske parametre som eksempelvis form, groove, melodik og harmonik. Teorien kan dels bruges i den praktiske del af faget, når du f.eks. skal spille akkorder til et sammenspilsnummer, men kan også bruges, når du arbejder med musikanalyse. Her skal du lære, hvordan man beskriver og placerer et musikstykke i en historisk, samfundsmæssig og genremæssig sammenhæng.

Du kommer også til at opleve musik udenfor skolen, med henblik på at møde forskellige musikgenrer; dette kunne eksempelvis være til en klassisk koncert eller til en koncert med folkemusik.

Musik A

Faglige mål

Musikkundskab

Du skal:

• Kunne anvende musikfagets teori, terminologi og metoder i mundtlig og skriftlig analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer inden for væsensforskellige stilarter og genrer
• Sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og genre - og stilmæssig sammenhæng
• Demonstrere kendskab til læsning af et orkesterpartitur
• Udfærdige en teoretisk konsistent, nodebaseret, skriftlig sats digitalt
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Opsøge, bearbejde og kritisk anvende fagrelevant kildemateriale
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Musikudøvelse:

• Arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt, individuelt og i samspil med andre med henblik på at udvikle og realisere musikalske udtryk
• Udfylde en plads som vokalist og instrumentalist - solo og i ensemble - inden for et dansk og internationalt repertoire af en- og flerstemmige sange og satser
• Samarbejde om indstudering og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum

Musik C

Faglige mål:

Du skal i musikkundskab:

• Kunne identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem analyse af såvel klingende musik og grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og metode
• Sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig kulturel, global og stil - og genremæssig sammenhæng
• Opsøge og anvende fagrelevant kildemateriale
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Du skal i musikudøvelse:

• Synge og spille en- og flerstemmige sange og satser inden for et dansk og internationalt repertoire
• Samarbejde om indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum

Naturgeografi

I naturgeografi beskæftiger du dig med jordens grundlæggende naturprocesser og naturforhold og deres betydning for menneskets livsvilkår.

Hvordan er det danske landskab dannet? Hvorfor sker der klimaændringer? Hvor får vi vores rene drikkevand fra, og vil der blive ved med at være nok af det? Det er blot et par af de spørgsmål, du kan støde på, når du beskæftiger dig med naturgeografi.

Overordnet får du med faget en forståelse af jordens og livets udvikling i et langt tidsperspektiv, du lærer om dens opbygning i tektoniske plader, og du får viden om jordskælv, vulkaner og klimasystemet med vinde og havstrømme.

Du kommer bl.a. til at beskæftige dig med emner som:

• Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie i lyset af aktuelle ressource- og miljøforhold
• Klima og klimaændringer, de natur- og samfundsmæssige faktorer, der påvirker det, samt dets betydning for menneskets livsvilkår
• Vand, vandressourcer og deres udnyttelse
• Energi, energistrømme, energiressourcer og energiteknologi
• Produktion, forbrug, teknologi, ressourcer og bæredygtighed
• Analyse og tolkning af kort og andre rumlige mønstre

Naturvidenskabeligt grundforløb

Det naturvidenskabelige grundforløb udgør den gymnasiale introduktion til de naturvidenskabelige fags fællestræk og forskelligheder gennem arbejde med grundlæggende elementer af fagene biologi, fysik, kemi og naturgeografi.

I grundforløbet inddrages eksemplariske og aktuelle problemstillinger kombineret med en oplevelsesorienteret og eksperimentel tilgang til omverdenen.

Oldtidskundskab

Oldtidskundskab er et kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for moderne europæisk civilisation og kultur. Faget beskæftiger sig først og fremmest med antikkens Grækenland, men også i vist omfang Rom som det fundament, hele den moderne europæiske civilisation hviler på. Den periode, vi kalder antikken, strækker sig groft sagt fra ca. 800 f.Kr. til ca 525 e.Kr.

Hellas, dvs. antikkens Grækenland, var hjemstedet for den vestlige civilisations første oplysningstid, dvs. en tid hvor videnskab og tænkning (filosofi) i det hele taget ikke blot satte store spørgsmålstegn ved den traditionelle forståelse af menneskets grundvilkår, men også anviste nye veje, vi i dag som en selvfølge fortsætter i.

Faget beskæftiger sig fortrinsvis med antikke tekster i dansk oversættelse, hvori værdier, begreber og formsprog, der er blevet retningsgivende for senere europæisk kultur, kommer til udtryk. Desuden er der et kunsthistorisk emne i undervisningen, for også inden for kunst og arkitektur står vi i moderne tid i stor gæld til antikkens grækere og romere.

Et væsentligt formål med faget er, at man skal arbejde med centrale tekster og kunsthistorie fra antikken og med nyere perspektiverende tekster og kunsthistorie for at opnå en bred kulturhistorisk indsigt med vægt på evnen til at se lange linjer og forbindelser i europæisk kultur. I denne forbindelse skal man kunne analysere og fortolke tekster og monumenter i en historisk sammenhæng, så man får begreber til at forstå og reflektere over vor egen kultur og andre kulturer.

Tekstlæsningen fordeler sig på 4 forskellige emner. Når Homer og romersk litteratur nævnes som obligatorisk kernestof, betyder det, at de skal være repræsenteret som basistekster, dvs. tekster fra antikken i dansk oversættelse.

Undervisningens skal tilrettelægges sådan, at der så vidt muligt medtænkes den enkelte klasses studieretning, hvad angår indholdet af tekstlæsningen.

Undervisningens indhold er bestemt af de faglige mål, der afsejles i kernestof og supplerende stof. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid dvs. 479-323 f.Kr. Dermed angives, at denne periode skal være repræsenteret i en stor del af basisteksterne.

Supplerende stof i oldtidskundskab er perspektiverende tekster og monumenter, antikke og især materialer fra perioder efter antikken. Der vil typisk være forskelligartede perspektiverende materialer til de forskellige emner.

Oldtidskundskab er et obligatorisk fag på C-niveau og kan afsluttes med mundtlig eksamen. Faget er gerne lagt i 3.g.

Læreplan

Vejledning

Psykologi

Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Den videnskabelige psykologi bruger naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske metoder, og resultaterne fra forskningen anvendes i mange forskellige sammenhænge til forståelse af mennesket.

Psykologi i de gymnasiale uddannelser omfatter nyere forskning og teoridannelse indenfor socialpsykologi, udviklingspsykologi, områderne kognition og læring samt personlighed og identitet.

Religion

Verdensreligionerne er centrale for faget religion, og af disse er kristendom obligatorisk. På videnskabelig, ikke-konfessionel baggrund beskrives og forstås religionerne og deres centrale fænomener i forhold til individ, gruppe, samfund, kultur og natur.

Faget omfatter religionernes oprindelse, deres historiske udvikling, deres nutidige skikkelse og deres virkningshistorie. Fagets perspektiv er globalt. Religionernes rolle for europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse tillægges en særlig opmærksomhed.

Læreplan

Vejledning

Samfundsfag

Undervisningen i samfundsfag er obligatorisk for alle elever i gymnasiet. Undervisningen begynder i 1.g på C niveau.

Samfundsfag C

Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver dig grundlæggende viden om og forståelse for, hvad der påvirker samfundsudviklingen.

Du får indsigt i den aktuelle samfundsmæssige udvikling i Danmark og verden, og i undervisningen kommer du til at arbejde med sociologi, økonomi og politik. På den måde vil du få en bedre indsigt i, hvad der påvirker dit liv, og forstå hvad du selv kan gøre for at påvirke samfundsudviklingen og deltage i den demokratiske debat. Netop for at fremme den demokratiske debat og almene dannelse er samfundsfag C obligatorisk for alle stx-elever.

Faglige mål:

• du skal kunne anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• du skal kunne bruge viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• du skal kunne undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder hvilken betydning EU og globale forhold har for dem.
• du skal kunne undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable (fx køn, socialgruppe eller etnicitet) og sociale og kulturelle mønstre
• du skal kunne undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
• du skal kunne behandle samfundsfaglige problemstillinger i samspil med andre fag
• du skal kunne vise, at du kender til fagets identitet og metoder
• du skal kunne formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• du skal kunne formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• du skal kunne formidle faglige sammenhænge på forskellige niveauer, hvor du anvender samfundsfaglige begreber
• du skal kunne argumentere for dine egne synspunkter på et fagligt grundlag, og du skal kunne indgå i en faglig dialog om samfundsfaglige emner

Kernestof
I samfundsfag kommer du til at arbejde med sociologi, politik og økonomi.

Sociologi kommer til at handle om identitetsdannelse og socialisering, men også om sociale og kulturelle forskelle i Danmark.. 

I arbejdet med politik vil du lære noget om de politiske partier i Danmark, men du vil også få en forståelse for de politiske ideologier, og hvordan de politiske beslutninger foregår i Danmark. Du vil få indsigt i dine politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Undervejs vil du få et indblik i, hvordan det står til med ligestilling mellem kønnene. 

I økonomi vil arbejdet handle om principper for velfærd, herunder forholdet mellem stat, marked og civilsamfund. Desuden vil vi arbejde med ‘det økonomiske kredsløb, de forskellige mål man kan have for den økonomiske politik, og hvordan man kan forsøge at styre økonomien.

Endelig vil du komme til at arbejde med de samfundfaglige metoder, fx hvordan man skaffer sig data og viden ved hjælp af interviews (kvalitativ metode) og spørgeskemaundersøgelser (kvantitativ metode).

Samfundsfag A-niveau

Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver dig en grundig og solid viden om og forståelse for, hvad der påvirker samfundsudviklingen.
Du får indsigt i den aktuelle samfundsmæssige udvikling i Danmark og verden, og i undervisningen kommer du til at arbejde med sociologi, økonomi, politik og international politik. På den måde vil du få en bedre indsigt i, hvad der påvirker dit liv, og forstå hvad du selv kan gøre for at påvirke samfundsudviklingen og deltage i den demokratiske debat. 

Faglige mål:

• du skal kunne anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer i Danmark og andre lande og diskutere løsninger herpå
• du skal kunne bruge viden, begreber, teorier og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer og udviklingstendenser
• du skal kunne undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder hvilken betydning EU og globale forhold har for dem.
• du skal kunne undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable (fx køn, socialgruppe eller etnicitet) og sociale og kulturelle mønstre
• du skal kunne undersøge konkrete prioriteringsproblemer i nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• du skal  kunne forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i den forbindelse 
• du skal kunne behandle samfundsfaglige problemstillinger i samspil med andre fag
• du skal kunne vise at du kender til fagets identitet og metoder
• du skal kunne formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og du skal kunne indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• du skal kunne forholde dig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og bruge din viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• du skal kunne påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af eksisterende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• du skal kunne analysere og formidle empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - både skriftligt og mundtligt
• du skal på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog om samfundsfaglige emner

Kernestof
I samfundsfag kommer du til at arbejde med sociologi, politik, økonomi og international politik.

Sociologi kommer til at handle om identitetsdannelse, socialisering, samt sociale og kulturelle mønstre. Desuden arbejdes der med mediernes rolle og betydning, samt konsekvenser ved brugen af sociale medier.

I arbejdet med politik vil du lære noget om de politiske partier i Danmark, men du vil også få en forståelse for de politiske ideologier, og hvordan de politiske beslutninger foregår i Danmark og EU. Der vil i denne sammenhæng være fokus på forskellige teorier omkring vælger- og partiadfærd. Du vil også få indsigt i dine politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Undervejs vil du få et indblik i, hvordan det står til med ligestilling mellem kønnene. 

I økonomi vil arbejdet handle om principper for velfærd, herunder forholdet mellem stat, marked og civilsamfund. Desuden vil du arbejde med ‘det økonomiske kredsløb’, de forskellige mål man kan have for den økonomiske politik, og hvordan man kan forsøge at styre økonomien nationalt, regionalt og internationalt.

I international politik vil fokus være på internationale udviklingstendenser, sikkerhed og magtforhold, herunder hvilken rolle forskellige aktører (lande, organisationer osv.) spiller i aktuelle cases og konflikter. Herunder arbejdes der med Danmarks udenrigspolitik, EU og globalisering, og forskellige sammenligninger af lande på forskellige udviklingsniveauer. 

Endelig vil du komme til at arbejde med de samfundfaglige metoder, fx hvordan man skaffer sig data ved hjælp af interviews (kvalitativ metode), spørgeskemaundersøgelser (kvantitativ metode) og komparativ metode, hvor fokus er på at sammenligne lande, grupper osv.

Der arbejdes desuden med statistisk usikkerhed og lineær regression, evt. i samspil med matematik.

Læreplan

Vejledning

Spansk

Spansk er et af verdens mest udbredte sprog, og det tales af omkring 400 millioner mennesker i Spanien, i de fleste lande i Syd- og Mellemamerika og i dele af USA.

Især uden for Europa åbner der sig en hel verden, hvis man kan spansk. Man kan tale med regnskovsindianerne i Peru, med salsadansere i Colombia, med velhavende eksilcubanere i Miami og illegale indvandrere i Californien.

Spanien er et populært feriemål for mange danskere, og uden for turistområderne får man mange flere oplevelser med hjem, hvis man taler spansk.

Den spansktalende del af verdens befolkning er i kraftig vækst både i antal og økonomisk, så der bliver stadig større brug for personer, som er fortrolige med sproget og ved noget om kulturelle og sociale forhold i de spansktalende samfund.

I spansk lærer du sproget fra bunden af, og du lærer at bruge det i hverdagssituationer gennem en varieret og elev-aktiverende undervisning. Du lærer samtidigt om forskellige emner knyttet til de spansktalende lande og områder. Vi arbejder altså både med det sproglige, med kommunikation og med kultur, historie og samfund i faget.

Overordnet set bliver du i spansk mere sprogligt bevidst i forhold til dit eget sprog, og du bliver bedre forberedt til at lære andre sprog. Derudover sætter mødet med den spansktalende verden dit eget liv i perspektiv, og du får en større forståelse for mangfoldigheden i vores samtid, hvor verden ellers kan virke ensartet pga. globaliseringen.

¡Hasta la vista, amigos!

Tysk

I tysk fortsættersprog lærer du både at udtrykke dig mundtligt og skriftligt med et nuanceret ordforråd, og du lærer at forstå talt og skrevet tysk. Samtidig får du et solidt kendskab til kultur- og samfundsforhold.

Hvis du har haft tysk i grundskolen, skal du i gymnasiet have det som fortsættersprog. Det betyder, at der forudsættes et vist kendskab til tysk, men vi tager naturligvis hensyn til, at I elever kommer med temmelig forskellige udgangspunkter!

I tysk som fortsættersprog kommer du bl.a. til at beskæftige dig med emner som:

• Hovedtræk i den kulturelle, politiske og samfundsmæssige udvikling i Tyskland efter 1945
• Aktuelle kultur- og samfundsforhold i tysksprogede lande med hovedvægten på Tyskland
• Et bredt udvalg af tysksprogede fiktive og ikke-fiktive teksttyper og genrer – mest nyere tekster!
• Kulturelle og samfundsmæssige forhold med fokus på ligheder og forskelle mellem tyske og andre kultur- og samfundsforhold

Til støtte for din udtryksfærdighed får du derudover undervisning i tysk grammatik og opnår et varieret ordforråd, der gør dig i stand til at tale og samtale om ukendte og kendte emner på tysk. Du bliver derudover i stand til at udtrykke dig skriftligt på tysk med et varieret ordforråd og grammatisk korrekthed.

Forskel på A og B-niveau

Flere af emnerne er de samme på både B- og A-niveau. På begge niveauer læser du forskellige former for skønlitteratur og faglitteratur, og du arbejder med sproget som et mundtligt og skriftligt udtryksmiddel. Hvis du vælger tysk på B-niveau, afslutter du faget efter andet år, hvilket giver plads til et ekstra valgfag på tredje år. Hvis du her vælger tysk A som valgfag, ligger undervisningen i naturlig forlængelse af B-niveauet. Naturligvis stiger kravene her til sproglig korrekthed, ordforråd med mere, men det betyder ikke, at tysk A i sig selv er sværere – du starter jo året med det, du har lært de to første år! Det samme vil være tilfældet, hvis du har tysk A som studieretningsfag, idet du jo her har tre år til at lære sproget.

Arbejdsformer

Undervisningen veksler mellem forskellige arbejdsformer og omfatter både mundtligt og skriftligt arbejde, hvor I har fokus på forskellige emner. Du vil bl.a. skulle arbejde med præsentationer af emner Undervisningen foregår så meget som muligt på tysk.

Eksamen

B-niveau: Du afslutter faget med en mundtlig prøve (afhængig af, om faget trækkes ud), som er en præsentation af ét af de læste emner fra undervisningen – eksamen foregår på baggrund af en ukendt tekst, som du trækker på dagen og har en times forberedelse til.

A-niveau: Du afslutter faget med en mundtlig og/eller skriftlig prøve. (Den mundtlige prøve har samme prøveform som B-niveauet)

Faget indgår som adgangskrav på de videregående uddannelser

Tysk på B- eller A-niveau er et specifikt adgangskrav på flere videregående uddannelser. Det vil sige, at du skal have faget for at kunne søge optagelse.